Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Riemann: - Målet for havmøllepark er 160 Megawatt

Planerne om en havmøllepark i Lillebælt har vakt mest modstand på Fyn.Arkivfoto: Timo Battefeld

Riemann: - Målet for havmøllepark er 160 Megawatt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havmøllepark: Overliggeren er høj i bestræbelserne på at hente vindenergi i Lillebælt.

SØNDERBORG: - Hvis vi skal have den beregnede energi ud af en havmøllepark, skal vi opfylde hele planen. Vi laver en forundersøgelse og vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Derefter bliver der lavet et separat selskab, som privatpersoner og andre kan investere i - det være sig fra Sønderborg kommune eller andre interessenter som eksempelvis et pensionsselskab. Det er op til dem, der stifter selskabet at finde ud af, hvem CO2 besparelserne tilfalder, men det er min opgave som direktør i Sønderborg Forsyning, der står for det forberedende arbejde, at bidrage til, så stor en del af CO2 reduktionen tilfalder Sønderborg kommune. Det står Assens kommune frit for at blive en del af selskabet, siger Sønderborg Forsynings direktør Lars Riemann.

Han går efter at udfylde planerne om 44 3,6 megawatt eller 20 otte megawatt vindmøller i Lillebælt mellem Fyn og Als. De 160 megawatt dækker så rigeligt Sønderborg kommunes behov for vindkraft, der er 120 megawatt for at indfri Project Zero målsætningerne. En energianalyse forudser, halvdelen af CO2 reduktionen fra en kystnær havmøllepark må komme de kommuner til gode, der ligger ud til den. Samme skrift dokumenterer dog, at det langt fra er almindelig praksis. Københavns kommune indregner for eksempel CO2 besparelsen fra Middelgrund havvindmøllepark i det kommunale miljøregnskab. Flere kommuner efterlever ikke den statslige vejledning. Det agter Sønderborg kommune heller ikke at gøre.

"SEP-vejledningen anbefaler, at halvdelen af CO2 reduktionen tilfalder det nationale elmix, og dermed kommer alle kommuner i landet til gode. Dette er imidlertid vanskeligt at argumentere for. Hvorfor skal for eksempel Gentofte eller Gladsaxe kommuner have andel i CO2-reduktion, når de hverken bidrager til planlægningen eller finansieringen? Der er gode argumenter for, at gevinsten ikke skal deles med kommuner, som ikke hverken bidrager til finansiering eller planlægning" står der i energianalysen til byrådet.

Prisen for realiseringen af den er 2,5 milliarder kroner.