Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Regler, blanketter og skemaer: Papirjungle dræber foreningslivet

Der er flere i foreningslivet, som synes det er en udfordring, når der via digitale system skal søges om tilladelser til et arrangement. Arkivfoto

Regler, blanketter og skemaer: Papirjungle dræber foreningslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt (Sl.P.) har en ambition om generelt at reducere omfanget af regler, blanketter og skemaer og dermed fritage foreningerne for overflødige administrative forpligtelser.

Sønderborg: For et par år siden gik små foreninger nærmest i sort, da en simpel ansøgning til politiet blev ændret til en omstændelig procedure, hvor ansøgningen skal igennem alle offentlige instanser lige fra Sønderborg Brand og Redning, Sønderborg Kommune og politiet.

Altså en ansøgning på engang til alle offentlige instanser og dermed en ansøgning på mange sider.

En af de frivillige foreninger, som bøvler med papirjunglen er Elstrup Mølles Venner, der arrangerer forskellige arrangementer for at skaffe penge til at få Elstrup Mølle sat i stand.

Formanden for Elstrup Mølles Venner", Carsten Sahl Andersen, har i et læserbrev gjort opmærksom på, at han frustreret over udfyldning af formularer, skitser og tegninger. Carsten Sahl Andersen går endda så vidt, at han siger, at han er formand for Elstrup Mølles Venner - lidt endnu.

- Er der nogen, der har lyst til at være frivillig i forskellige foreninger. Så skal man da vist være pensioneret, eller arbejdsløs, for det tager meget tid, spørger Carsten Sahl Andersen.

Måske bedre løsninger

Nu kan det være, at foreningslivet kan få det lidt lettere i fremtiden. Stephan Kleinschmidt, 1. viceborgmester og formand for udvalget for kultur, idræt, handel og turisme, vil i hvert fald gøre sit til, at Elstrup Mølles Venner og andre frivillige foreninger kan afvikle deres arrangementer uden bøvl.

Stephan Kleinschmidt påpeger, at systemer har det med at have huller.

- Det har dette også. Vi har løbende forbedret brugervenligheden sammen med andre kommuner. Desværre ser det ud til, at udviklingen af systemet bliver indstillet. Vi vil derfor som kommune skulle tage stilling til, om der findes andre og bedre løsninger, forklarer han.

Stephan Kleinschmidt understreger, at det flugter fint med hans ambition om generelt at reducere omfanget af regler, blanketter og skemaer og dermed fritage foreningerne for overflødige administrative forpligtelser.