Red Barnet Ungdom åbner læringscafé på folkeskole

Læringscaféen på Sønderskov-Skolen er et frivilligt tilbud til børn i 4.-6. klasse. Arkivfoto

Red Barnet Ungdom åbner læringscafé på folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige fra Red Barnet Ungdom skal med alternative læringsmetoder styrke børnenes faglige udvikling, selvtillid og lyst til læring på Sønderskov-Skolen.

Sønderborg: Elevernes faglig udvikling, selvtillid og lyst til at lære skal øges hos eleverne på mellemtrinnet på Sønderskov-Skolen.

Det er målet med Red Barnet Ungdoms nye læringscafé, der åbner 19. marts på skolen.

Den seneste PISA-undersøgelse viser, at 15 procent af landets 15-årige ikke kan læse og 13,6 procent ikke kan regne godt nok til at klare sig på en ungdomsuddannelse.

En udvikling som Red Barnet Ungdom håber, at læringscafèerne rundt om i landet kan være med til at vende.

- I et samfund som det danske kan vi ikke være bekendt at svigte disse børns og unges ret til en uddannelse, der kan bringe dem godt videre i livet, siger generalsekretær i Red Barnet Ungdom, Camilla Burgwald i en pressemeddelelse.

Læringscaféen på Sønderskov-Skolen er et frivilligt tilbud til børn i 4.-6. klasse, og her supplerer engagerede unge frivillige lærernes arbejde ved at hjælpe børnene til at lære på aktive og alternative måder. I caféen vil der være fokus på, at aktiviteterne skal være sjove og inddragende.

Landsdækkende projekt
Læringscaféen i Sønderborg er en del af Partnerskabet mellem Egmont Fonden og Red Barnet Ungdom, som hedder 'Mod på Skolelivet', og skal give 5.000 børn mod på skolelivet ved at engagere 3.500 unge frivillige i 120 læringscaféer i hele Danmark. Partnerskabet løber fra 2018-2021.Red Barnet Ungdom er en selvstændig organisation med tilknytning til Red Barnet. Den blev oprettet i 2003 og arbejder med udgangspunkt i Børnekonventionen for børn og unges rettigheder og for at forberede vilkårene for børn og unge i Danmark.

Også fokus på det sociale

Læringscaféerne drives af frivillige fra Red Barnet Ungdom og er en del af partnerskabet 'Mod på skolelivet' mellem Egmont Fonden og Red Barnet Ungdom.

Partnerskabet skal give børn med faglige eller sociale udfordringer lyst til læring, kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og bedre muligheder for at få det liv, de selv ønsker sig.

- Udover den faglige ballast, så håber jeg da også de tager nogle sociale ting med videre, da det i hvert fald er mindst lige så vigtigt som fagligheden. Det bliver så godt at gøre den her forskel for de her børn, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Christina Jakobsen, der er frivillig projektleder for læringscaféen på Sønderskov-Skolen.

De unge frivillige klædes af Red Barnet Ungdom på til opgaven med løbende uddannelse og kompetenceudvikling. Den frivillige indsats koordineres tæt med lærere og pædagoger.

Red Barnet Ungdom åbner læringscafé på folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce