Per Nielsen siger stop for julekoncerter på Alsion

I 17 år - her af 11 i Alsions koncertsal - har Per Nielsen gennemført sin årlige julekoncerter. Men nu er det slut. Arkivfoto: Timo Battefeld

Per Nielsen siger stop for julekoncerter på Alsion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var ikke mange andre end Per Nielsen selv, der vidste, at søndag den 16. december blev den sidste julekoncert i den turné, som har været spillet i 17 år. Det har været et eventyr, men man bliver jo ikke yngre, lyder det fra den populære trompetist.

Sønderborg: Der har ellers været næsten udsolgt på udsolgt koncert. De seneste 17 år og for 11. gang i Alsions koncertsal sidste weekend. Trompetist Per Nielsens årlige julekoncerter "Christmas Time" har været en julestemnings-garanti for mange år efter år. Men nu er det slut. Kortene har været holdt rigtig tæt inde til kroppen, men efter den allersidste julekoncert fredag aften i Vejle er der nu sat endegyldigt punktum for juleturnéen.

- Det har været et eventyr og et kæmpe privilegium at have den opbakning år efter år. Jeg kunne godt tage et par år mere, men efter denne gang har jeg mærket godt og grundigt efter og valgt at sige stop, fortæller Per Nielsen om en idé, der gennem årene voksede til et større og større projekt.

Det er et spændende arbejde, men man har aldrig rigtig fri i hovedet, og jeg tror, at jeg trænger til at kede mig lidt hen mod juletiden.
Per Nielsen

Fylder fra efteråret

- Det er i dag et projekt, som fylder meget allerede fra efteråret med tanker omkring, hvad der skal spilles, hvem skal medvirke og hvordan scenen skal se ud. Det er et spændende arbejde, men man har aldrig rigtig fri i hovedet, og jeg tror, at jeg trænger til at kede mig lidt hen mod juletiden, tilføjer Per Nielsen og føler sig afklaret med sin beslutning.

Han har ellers igen fået masser af positive tilbagemeldinger om årets koncert - både direkte og via sin Facebookside.

- Jeg føler også, at det er en af de bedste koncerter, vi har lavet i Alsion. Derfor kunne det da være fristende at fortsætte, men jeg kan mærke, at det er fint at skulle sige stop nu.

Per Nielsen har også et barnebarn mere på vej. Han har i forvejen to, hvor den ene - Vitus på syv år - var med på scenen under søndagens koncert og sang et julenummer af Kim Larsen.

40 års jubilæum

Per Nielsen kan i øvrigt fejre 40 års jubilæum i Sønderjyllands Symfoniorkester 1. januar, hvilket bliver markedet sammen med orkestret under nytårskoncerten 5. januar i Alsion.

- Jeg er meget taknemmelig for, at det har været muligt at få fri til koncertrækken og har kun masser af tak tilovers til min kollega i orkestret, Alexandru Radu, som har været en stor del af koncerterne.

64-årige Per Nielsen har dog ikke tænkt sig at stoppe i symfoniorkestret, hvor han spiller 2. trompet og ind i mellem stadig springer til som 1. trompet.

Læs mere inde i bladet.

Per Nielsen siger stop for julekoncerter på Alsion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce