Nyt stort boligområde på vej i Nybøl


Nyt stort boligområde på vej i Nybøl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommune vil udstykke 25-30 parcelhusgrunde på marker syd for Nybøl. Det bliver den største byggemodning siden finanskrisen, men fortidsminder kan ændre på projektet.

Nybøl: Står det til Sønderborg Kommune, skal der i det kommende år udarbejdes lokalplan for et nyt, stort boligområde syd for Nybøl. Her har kommunen købt ejendommen Borggård med 15 hektar land. Fem af dem skal bruges til byggegrunde, som kommunen allerede nu reklamerer for på sin hjemmeside. Resten skal sælges fra.

På Sønderborg Kommunens hjemmeside kan man se en lille film med kommunaldirektør Tim Hansen, der med Nybøl Nor i baggrunden fortæller om fordele ved at bosætte sig i området:

- Der er 300 meter til skolen, under 200 meter til indkøbsmuligheder og tre km til motorvejen. Man kan være i Sønderborg på 10 minutter og i Aabenraa på et kvarter. Så det er det mest centrale sted overhovedet i hele kommunen, siger han stående i stubmarken.

Flere grunde på vej
Det kommende nye boligområde fylder en ottendedel af Nybøls nuværende areal.Sønderborg Kommune planlægger også udstykning af 10-11 nye boliggrunde på Påkær Vænge i Nybøl, samt ca. 15 grunde på Højløkke i Rinkenæs.

Parcelhusgrundene kommer dog først til salg til sommer.

- Ja, vi er tidligt ude, men vi vil gerne gøre opmærksom på området nu, hvor Apple og Google etablerer sig ved Aabenraa, forklarer Tim Hansen.

Mindst 20 interesserede har allerede henvendt sig, fortæller kommunens ejendomskonsulent Marianne Tychsen.

Hun understreger også, at projektet stadig er helt nyt. Der er således endnu ikke lavet lokalplan for området:

- Vi vil indkalde borgere i Nybøl til møde om projektet, før vi sætter stregerne. Vi vil gerne høre deres holdninger, viden og forslag, forklarer Marianne Tychsen.

Borgermødet vil blive holdt først i det nye år.

Til den tid ved Sønderborg Kommune også, hvad det vil koste at udgrave de fortidsminder, som arkæologer ved Museum Sønderjylland har fundet spor af på grunden.

Borg og langhuse

Borggård har således sit navn efter rester af en middelalderlige borg, som har ligget tæt på rundkørslen i Nybøl. Kommunen har dog ingen planer om at rive gården ned eller bygge oven på det borgfundament, som tidligere er blevet konstateret på stedet.

Andre steder på grunden har arkæologerne fundet spor af langhuse fra jernalderen. Foruden potteskår og flintafslag fra bondestenalderen.

- Det mest spændende er dog et grøftesystem, også fra jernalderen. Er det måske et militært anlæg med volde fra samme periode, som man ofrede våben i Nydam Mose, spørger museumsinspektør Per Ethelberg.

Grundpriserne vil afhænge af omfanget af de kommende udgravningerne. Bliver det for dyrt, kan kommunen vælge at udstykke færre grunde i området.

At prøvegravninger har afsløret fortidsminder, kommer ikke dog bag på kommunaldirektøren.

- Alene gårdens navn Borggård fortæller det jo. Og i dag kan man stort set ikke købe jord, uden at der findes noget i jorden, siger han.

Han kan ikke at oplyse, hvad Sønderborg Kommune har betalt for Borggården og de 15 hektar:

- Vi forhandler med flere købere om salg af de resterende 10 hektarer. Først når det er på plads, bliver købssummen offentlig, forklarer Tim Hansen.

Nyt stort boligområde på vej i Nybøl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce