Nye tilbud til sårbare borgere og KOL-patienter

Medicinsk modtagelse på Sønderborg Sygehus, også kendt som AMVA, modtager dagligt 18-20 alvorligt syge patienter. Mange af dem har kroniske sygdomme, der er blevet forværret. Målet er at forebygge nogle af genindlæggelserne. Arkivfoto: Timo Battefeld

Nye tilbud til sårbare borgere og KOL-patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Syddanmark og Sønderborg Kommune har taget hul på et nyt sygehussamarbejde. Der skal blandt andet give færre genindlæggelser af kronisk syge.

Sønderborg: Sårbare borgere med psykiatriske lidelser og KOL-patienter bliver de første til at mærke, at Sønderborg Kommune og Region Syddanmark har besluttet sig for sammen at øge indsatsen over for kroniske patienter.

De sårbare borgere vil fremover kunne få besøg af udkørende teams, der skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser. KOL-patienterne vil få tilbud om rygestop eller hjælp til at nedsætte deres tobaksforbrug.

Hermed er det forpligtende samarbejde, som Sønderborg Kommune og Region Syddanmark indgik i efteråret, i gang. Fem regionsrådspolitikere og fem byrådsmedlemmer i den politiske styregruppe har holdt sit første møde og aftalt, at region og kommune hver bidrager med 250.000 kroner årligt til finansiering af en fælles medarbejder, der skal koordinere tiltagene.

For det er tanken, at også borgere med andre kroniske sygdomme skal have gavn af samarbejdet, lige som der skal fokus på indsatsen over for ældre, medicinske patienter.

- Det er typisk sygehuspatienter, der også har en berøringsflade til kommunen. Derfor er det helt oplagt, at vi styrker samarbejdet med Sønderborg Kommune, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), som selv sidder med i styregruppen.

Baggrunden
Regionsrådet besluttede i 2009 at flytte alle akutte funktioner fra Sønderborg Sygehus til et nyt supersygehus, som skulle bygges i Aabenraa. Hermed var der udsigt til, at kun to af sygehusets fire tårne ville rumme aktiviteter fra 2018. Nu forventes arealer svarende til ét tårn at blive ledig fra 2020.

Det nye samarbejde mellem region og kommune skal finde fælles aktiviteter, der kan fylde lokalerne.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen. De typiske tegn er hoste, åndenød og pibende/hvæsende vejrtrækning i mere end to måneder.

Stephanie Lose forventer, at patienterne vil mærke samarbejdet i form af mere smidig overgang mellem de opgaver, sygehuset udfører, og de opgaver, kommunen tager sig af.

Helge Larsen (S), som er formand for Sønderborg Kommunens sundhedsudvalg, forventer mange flere initiativer:

- Det handler om, at vi kan gøre tingene meget bedre, når vi gør dem sammen. I den forbindelse kan man sagtens forestille sig, at vi kommer til at stå for fælles aktiviteter på Sønderborg Sygehus, siger han.

Næste møde i den politiske styregruppe holdes i efteråret 2019. I mellemtiden skal en administrativ styregruppe stå for at ansætte den koordinerede medarbejder og sætte skub i arbejdet.

Nye tilbud til sårbare borgere og KOL-patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce