Ny uddannelse rykker ind i tidligere JF-bygning

Lokalerne på Linde Alle er nu ved at blive sat flot i stand, så der skabes de bedste rammer om de nye elever lige fra starten. Arkivfoto: Claus Thorsted

Ny uddannelse rykker ind i tidligere JF-bygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FGU Sønderjylland åbner til august nyt uddannelsestilbud til unge i JF's tidligere administrationsbygning på Linde Alle.

Sønderborg: Der kommer snart masser af nyt liv i JF's tidligere administrationsbygning på Linde Alle. FGU Sønderjylland har lejet sig ind en betydelig del, hvor den 15. august slår dørene op til den nye Forberedende Grunduddannelse forkortet FGU.

- Jeg er utrolig glad for at det var muligt at leje lokalerne på Linde Alle. Beliggenheden er ideel, tæt offentlig transport, og øvrige uddannelsesmuligheder i byen. Bygningen kan efter endt renovering, skabe nogle gode rammer for de kommende studerende og medarbejdere, siger Jesper Smalling, bestyrelsesformand for FGU Sønderjylland.

Uddannelsen er tiltænkt unge, der endnu ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Der kan være faglige, personlige eller sociale årsager. Der vil i uddannelsen være hovedfokus på trivsel og kompetencer i bred forstand, som den unge vil blive støttet i.

FGU afløser de mange ungdoms- og erhvervsrettede uddannelser på blandt andet produktionsskoler. Målet er, at den unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

Forberedende Grunduddannelse
Den 15. august åbner FGU Sønderjylland dørene op til den nye Forberedende Grunduddannelse forkortet FGU i Sønderborg. Uddannelsen samler seks nuværende tilbud til målgruppen under 25 år.De seks tilbud er den Forberedende Voksen Undervisning (FVU), Almen Voksenundervisning (AVU), Ordblindeundervisning (OBU), Kombineret Ungeuddannelse (KUU), Produktionsskolerne og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

I Sønderborg udbydes syv erhvervstemaer. Det spænder over Byg, bolig & anlæg (træ og pedel), Mad & ernæring, Industri, Omsorg & sundhed, Omsorg & sundhed, Kommunikation & medier, Handel & kundeservice.

FGU Sønderjylland har undervisningstilbud i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. Administrationen har hjemme i Sønderborg.

Bedre støtte og fokus

Grunden til, at man samler de "gamle" tilbud i én uddannelse, er, at det skal være nemmere for den unge at få den støtte og det fokus, som er nødvendigt for at finde lige netop det, som man er god til eller har interesse for.

Det forventes, at 190 elever begynder på FGU i Sønderborg, der får syv erhvervstemaer og seks almene hold. Uddannelsen vil derfor være fordelt over to matrikler. Ud over Linde Alle er det på Solglimt 4, hvor den nuværende kun seks år gamle produktionsskole ligger.

På sigt ønsker FGU Sønderjylland at samle uddannelsestilbuddet på en matrikel.

- Med lokalerne på plads, er alle kræfter sat ind på at blive klar til at modtage de studerende. Nu har vi rammerne på plads, og ro til over de kommende år at finde en model der kan samle FGU i Sønderborg på én matrikel, siger Bjarne Bonvang, direktør for FGU Sønderjylland.

Man kan læse på tre forskellige spor, og der er mulighed for at skifte mellem dem, hvis man undervejs finder ud af, at man hellere vil noget andet.

Ny uddannelse rykker ind i tidligere JF-bygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce