Næsten 3000 så øko-køer hoppe og danse

Så er der forår, selv om temperaturen sagde noget andet. Efter fem og en halv måned i stalden skal de kåde øko-køer på græs. Foto: Ludvig Dittmann

Næsten 3000 så øko-køer hoppe og danse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var søndag folkevandring til Broagerland, hvor Frode og Gitte Lehmann for 13. gang åbnede stalddørene for at fejre foråret sammen med de økologiske køer.

Broagerland: Det kunne ikke være mere perfekte rammer, end dem de knap 3000 besøgende fik på Frode og Gitte Lehmanns økologiske gård i Stensigmose på Broagerland med en smuk udsigt ud over Sønderborg bugt.

De mange besøgende - børn, forældre og bedsteforældre - var mødt op, og de fleste var godt pakket ind i den kølige forårsluft, hvor temperaturen ikke sneg sig ret meget op over de seks-syv graders varme. Det primære mål var naturligvis at se, da stalddøren blev åbnet for de 96 primært sortbrogede køer, der har tilbragt fem og en halv måned inde i stalden.

De blev lukket ud præcis kl. 12.00 i flere hold for at der ikke blev for meget trafik ned ad en trappe ved stalddøren. Men køerne var disciplinerede og passede på hinanden, så ingen kom til skade.

- Køerne begyndte at muhe et par timer før, da de kunne mærke de mange mennesker udenfor. De kunne mærke, at der skulle ske noget. Indtil da lå de ellers og tyggede drøv i deres sengebåse, forklarer Rasmus Lehmann, der var ved at tælle ned, mens de forreste køer stikker hovederne ud af stalddøren for at se det store hurlumhej udenfor.

Evald Cordes, som bor i nærheden i Dynt, har børnene med for at se de økologiske køer hoppe og danse.

- Vi bor selv på et nedlagt landbrug og går meget op i naturen. Derfor er det helt naturligt, at vi bakker et sådant arrangement op, siger han, mens de venter på, at køerne bliver sluppet løs.

Da køerne så blev sluppet løs hoppede og dansede de fleste, mens andre køer tog en runde på marken og vendte tilbage, hvor de kom ud. Flere af de besøgende mente, at det var for koldt, og de hellere ville ind i stalden igen.

- Køerne har et bestemt mønster. De afsøger et territorium, og hvis de var kommet ind i stalden, havde de taget en runde der og var derefter løbet ud på marken igen, forklarer Frode Lehmann. Sent på eftermiddagen kom de igen ind i stalden for at blive malket og så blev de stalden for at overnatte.

Når køerne igen bliver lukket ud i dag, er det også med tilskuere.

Stolte landmandstraditioner
Gården på Stensigmose 4 har været i familiens eje siden 1819 og bebos nu af sjette generation. Nu er der igen et generationsskifte på vej til syvende generation.

Der ligger stolte landmandstraditioner til grund for den daglige drift af bestanden og jorden. Siden omlægning til økologi i 1995 har man på gården arbejdet med alle aspekter af bæredygtighed og blandt andet udarbejdet en naturplan, så også de kommende generationer kan producere fødevarer.

Gården samarbejder med to økologiske planteavlere og en biavler, der har sine bistader på gården.

Gården er med i et forskningsprojekt sammen med Aarhus Universitet. Derfor er der enkelte dyr af gammel jysk race på gården.

Der er også sat en storkerede op på gårdens nye lade i tilfælde af, at storken skulle komme forbi.
Der hoppes og danses efter øko-køerne er kommet udendørs. Foto: Ludvig Dittmann
Der hoppes og danses efter øko-køerne er kommet udendørs. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Aftale med plejehjem

- Vi har en aftale med et plejehjem i Kollund, som kommer med beboere i to mini-busser. De ser så øko-køerne på nærmeste hold. Det havde ikke været muligt som søndagen, fastslår Frode Lehmann.

Ægteparret havde i omegnen af 20 personer til at hjælpe på dagen, hvor der var mulighed for at gå på opdagelse i staldene, snakke med en økologisk landmand, få smagsprøver af naturmælk, købe mel fra Skærtoft mølle eller støtte Broager spejderne med køb af en ringriderpølse.

- Vi har en rigtig stor hjælp af naboer og familie. Når vi er færdige og har fået ryddet op, samles vi til fælles spisning, fortæller Frode Lehmann, som for 13. gang åbnede dørene til det økologiske landbrug.

På landsplan havde veganere proklameret, at de ville demonstrere ved økodagen, men der var ingen at se på Broagerland.

- For to år siden demonstrerede de med bannere nede på vejen, men siden har vi ikke set dem, sagde Frode Lehmann, mens de sidste gæster forlod den økologiske gård på Broagerland.

Flere af køerne var knap kommet ned ad trappen, før de viste deres glæde. Foto: Ludvig Dittmann
Flere af køerne var knap kommet ned ad trappen, før de viste deres glæde. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Der var masser af aktiviteter for børn inde i laderne. Foto: Ludvig Dittmann
Der var masser af aktiviteter for børn inde i laderne. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Det var også muligt at klappe en ko i stalden.  Foto: Ludvig Dittmann
Det var også muligt at klappe en ko i stalden. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Det var også muligt at se små kyllinger under varmelamper.  Foto: Ludvig Dittmann
Det var også muligt at se små kyllinger under varmelamper. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Mange børn var til økodag i Stensigmose. Det er fra venstre Lærke, 5 år, Sine, 6 år, Marie, 4 år, og Peter, 10 år. Evald Cordes holder øje med dem alle. Foto: Ludvig Dittmann
Mange børn var til økodag i Stensigmose. Det er fra venstre Lærke, 5 år, Sine, 6 år, Marie, 4 år, og Peter, 10 år. Evald Cordes holder øje med dem alle. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Der var tæt pakket af folk, der ville se de dansende køer på tæt hold. Foto: Ludvig Dittmann
Der var tæt pakket af folk, der ville se de dansende køer på tæt hold. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Næsten 3000 så øko-køer hoppe og danse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce