Mormor-mad og royale værelser er kommet i plus

I 2015 købte ipnordic det gamle rådhus i Gråsten for en million kroner og indrettede hotel. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Mormor-mad og royale værelser er kommet i plus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ipnordics datterselskab Det Gamle Rådhus har vendt minus til overskud. Også et nyt digitalt bookingsystem til hotel- og restaurationsbranchen er på vej frem.

Gråsten: Det har vist sig som en ok forretning for folkene bag ipnordic at servere mormor-mad og udleje hotelværelser i Det Gamle Rådhus i Gråsten.

I 2017 kom stedet, der er et datterselskab, ud med et overskud på små 800.000 kroner før skat mod minus 600.000 det første regnskabsår, som dækkede 17 måneder.

- Det kører rundt. Vi har fået mere fat i kunderne. Det er virkelig en hård branche, hvor det er svært at tjene penge, men det er jo heller ikke core business for os, siger Thorben G. Jensen, administrerende direktør i ipnordic.

For år tilbage manglede ipnordic en kantine til sine ansatte. Så da rådhuset i Gråsten blev sat til salg i 2015, så virksomheden sit snit til at kunne mætte medarbejdernes maver og samtidig skabe liv i bygningen.

Det tidligere rådhus er fra 1954 og blev tilovers efter kommunalreformen i 2007. Ipnordic købte det for en million kroner. Restauranten er inspireret af Postgaarden fra Matador og de otte værelser opkaldt efter kongelige.

Kan komme i pladsmangel

Det Gamle Rådhus skal ikke kaste millioner af kroner af sig. Derimod ser ipnordic større perspektiv i et digitalt produkt til hotel- og restaurationsbranchen, som opkøbet har ført med sig.

I dag arbejder cirka 30 mennesker i andet datterselskab med produktet OCTOPUS, der rummer alle de funktioner man behøver i den daglige drift af dit hotel, restaurant, café, bar osv. Selskabet kom i 2017 ud med et beskedent underskud.

Kasseapparat, online betaling, bordbestilling og timeregistrering er bare nogle af de funktioner, som OCTOPUS dækker. Det er desuden integreret med Booking.com, Hotels.com, Expedia og mange flere.

- Det er kommet godt i gang. Vi har 100 hoteller som kunder og yderligere 100 på venteliste. OCTOPUS bygger på samme forretningsgrundlag som i ipnordic - altså ingen bindinger og support døgnet rundt, forklarer Thorben G. Jensen, som om 2-3 år forventer overskud i selskabet.

Hvis OCTOPUS bliver den succes man håber på, skal ipnordic bruge mere plads, end den har i dag på Nygade i Gråsten.

Mormor-mad og royale værelser er kommet i plus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce