Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mor og datter mødte en venlig prins i skoven

Gitte Børm er ansat hos Gråsten Blomster og har personlige minder omkring prins Henrik, som hun og datteren mødte i den nærliggende skov. Foto: Henrik Rath

Mor og datter mødte en venlig prins i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gitte Børm fra Gråsten Blomster mødte for et par år siden en venlig prins Henrik nær Gråsten Skov, hvor hun og datteren var på ridetur.

Gråsten: Der var lidt ekstra at se til i løbet af onsdag hos Gråsten Blomster.

For ud over Valentinsdag var flere også forbi for at købe en buket roser eller tulipaner for at tage med til Gråsten Slot og lægge på trappen foran indgangen fra slotsgården til ære for nu afdøde prins Henrik.

- Vi har også fået bestillinger fra firmaer, som gerne vil have lagt en blomst, fortæller Gitte Børm, mens hun samler en buket. Hun bor i byen og har selv personlige minder om prinsen:

- For et par år siden var min datter og jeg på ridetur nær skoven. Vi ville egentlig lidt væk fra alle de folk, der kom til byen i sommerperioden, hvor kongefamilien bor på slottet. På et tidspunkt står vi stille, siddende på vores heste, da en ældre åben vogn triller hen i mod os. I den sad prins Henrik med sin chauffør. Vi må have set ud, som om vi ikke rigtig kunne finde vej, for han får bilen til at stoppe og spørger os, om det er noget, han kan hjælpe med. Det var det så ikke, men vi fik da en hyggelig lille snak, fortæller Gitte Børm og husker også en fin lille kurv på bilens bagsæde fyldt med blommer.

- Et kvarters tid efter han var kørt, møder vi ham igen, hvor han vinker til os. Episoden viser bare, hvor omsorgsfuld han var, tilføjer Gitte Børm.

Mor og datter mødte en venlig prins i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.