Lygtepælejagt: Så er valgkampen rigtig i gang

Tanken med den kunstneriske plakat, som L:Ron:Harald har malet, er, at valgplakaterne kan få et liv efter valget. Foto: Timo Battefeld

Lygtepælejagt: Så er valgkampen rigtig i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag middag præcis klokken 12 er det tilladt for folketingskandidater at hænge valgplakater op. Benny Engelbrecht (S) har i Sønderborg hængt plakater op, som er malet af rapper og grafittikunstner Lars Jensen alias L:Ron:Harald.

Sønderborg: Folketingskandidater Benny Engelbrecht (S) og Ellen Trane Nørby (V) var lørdag middag på lygtepælejagt i og omkring Sønderborg. Fra klokken 12 kunne alle kandidater i hele landet hænge valgplakater op til folketingsvalget.

Benny Engelbrecht (S) begyndte dagen med at hænge valgplakat nr. 138 op foran den gamle kunstskole på Brorsonsvej ved Løkken i Sønderborg. En passende placering, da de nummererede valgplakater er malet af den sønderjyske rapper og grafittikunstner Lars Jensen alias L:Ron:Harald.

- Vi har holdt plakaten hemmelig i halvandet år. Jeg har det originale maleri derhjemme, som kun få har set. Det skal stå på mit kontor i Christiansborg, fortæller Benny Engelbrecht (S).

250 grafitti-valgplakater er i omløb, og efter valgkampen er det tilladt for alle at tage en plakat ned og beholde den.

Benny Engelbrecht (S) og Lars Jensens samarbejde går helt tilbage til valgkampen i 2007, hvor L:Ron:Harald udgav valgsangen Respekt for Engelbrecht til ære for Don E.

Ellen Trane Nørby (V) er glad for den lange valgkamp, for det giver god tid til at gå i dybden med partiernes mål. Foto: Timo Battefeld
Ellen Trane Nørby (V) er glad for den lange valgkamp, for det giver god tid til at gå i dybden med partiernes mål. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Ro på i lang valgkamp

Over middag hængte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sine valgplakater op ved Dybbøl Banke. Plakaterne er for hende en vigtig tradition:

- Det er ligesom, når cirkus kommer til byen. Nu sker det, at folk bliver rigtig opmærksomme på valgkampen, siger Ellen Trane Nørby (V).

Der er ikke den store rift om lygtepælene i Sønderborg-området, og det kan skyldes den lange udsigt til valgdagen.

- Jeg kan godt mærke, at der ikke er så meget stress på som ved en valgkamp på 19 dage, fortæller Ellen Trane Nørby (V).

Hun havde datteren Vigga med som hjælper til ophængningsarbejdet.

Benny Engelbrecht (S) genbruger sine plakater fra folketingsvalget 2015, så han har efter eget udsagn tabt otte kilo for at ligne sig selv for fire år siden. Foto: Timo Battefeld
Benny Engelbrecht (S) genbruger sine plakater fra folketingsvalget 2015, så han har efter eget udsagn tabt otte kilo for at ligne sig selv for fire år siden. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Plakater deler vandene

Analyseinstituttet KMD har udgivet en ny rapport, hvor 2000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til valgplakaterne. Her siger lidt over en tredjedel, at plakaterne er gammeldags og en fjerdedel ønsker, at de helt skal forbydes.

En fjerdedel siger dog også, at plakaterne er en god tradition og hver femte mener, at det giver et godt kendskab til kandidaterne.

Stefan Lydal (DF) hænger Jan Rytkjær Callesens plakater op i Sønderborg, mens han gør det samme i Nordborg. Foto: Timo Battefeld
Stefan Lydal (DF) hænger Jan Rytkjær Callesens plakater op i Sønderborg, mens han gør det samme i Nordborg. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Plakatpladserne ved Sct. Marie Kirke er i forvejen godt fyldt ud på grund af de mange plakater fra kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Foto: Timo Battefeld

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce