Lutter Beethoven - og lutter fryd

Yaron Kohlberg og Toke Møldrup kunne høres på Sønderborg Slot i weekenden til stor glæde for JV's gæsteanmelder. Pressefoto

Lutter Beethoven - og lutter fryd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er et modigt valg at vælge lutter værker af Beethoven. Men musikerne vidste, hvad de gjorde, og vi gik alle taknemmelige derfra.

Musikken på højeste plan er grænseløs, og ej heller musikerne kender grænser. Det må være grunden til, at den danske cellist Toke Møldrup og den israelske pianist Yaron Kohlberg har fundet hinanden, lige suveræne på hvert deres instrument og perfekt samsvingende musikalsk, med en jernvilje til at afsøge og udtrykke musikkens muligheder.

Til lørdagens koncert i Sønderborg Musikforening på Sønderborg Slot havde duo valgt lutter værker af Beethoven. Forbløffende nok havde programmet umiddelbart lokket ekstraordinært mange til koncerten. Musikerne vidste, hvad de gjorde, og vi gik alle taknemmelige derfra.

Cellisten havde, hvad der skulle til for at spille op mod det fuldt åbne flygel - hvilket ofte ellers volder problemer - en bundsolid voluminøs klang og et perfekt foredrag.

Kombinationen stiller imidlertid større krav til pianistens dynamiske formåen end til cellistens. Pianisten skal kunne træde helt frem og helt tilbage, ikke mindst i det ofte ekstremt krævende klaverparti fra Beethovens side, især i opus 5. Den er skrevet, da Beethoven stadig havde hørelsen i behold, og han har givetvis nydt selv at optræde som pianisten i opus 5, som den enestående pianist han var.

Men det var Yaron Kohlberg også. Hans evne til at svæve de hurtigste og svageste passager henover klaviaturet med total klanglig egalitet var vildt imponerende. Vi hørte et par unge musikere på vej ud i verden - i konkurrence med alle de andre verdensmusikere. Det er en rig tid, som vi lever - hvad angår musikere.

Fakta
Danske Toke Møldrup og israelske Yaron Kohlberg mødte hinanden ved Tivoli Piano Competition i 2008, hvor Yaron Kohlberg var solist med Tivolis Symfoniorkester med Toke Møldrup som solocellist.

De giver jævnligt koncerter sammen i Danmark, Tyskland og Israel.

Oplagt, men nej

Beethoven (1770-1827) gennemgik i løbet af sine godt knap 57 leveår en meget betydningsfuld udvikling, og idéen med programvalget kunne være at vise denne udvikling fra opus 5 nr. 2 i g-mol, fra 1796, over opus 69 i A-dur fra 1808 til opus 102 nr. 1 i C-dur fra 1815.

Dvs. et meget tidligt værk, et mellemperiodeværk og et værk lige op til de sidste kvartetter, som var så rammesprængende og eksperimenterende, at de af samtiden blev kaldt "de gale". Oplagt, tænkte denne anmelder.

Men med Beethoven skal man passe på. Det tidlige værk, opus 5, var slet ikke som forventet i Haydn-Mozart stil. Der er ikke hos dem forbilleder i form af cellosonater, og i opus 5 var Beethoven altså en fri fugl og ligeså sonaten. Satsrækkefølgen, Adagio, allegro, allegro, er ganske særpræget. Den frit fabulerende adagio rækker henover opus 69, som er den strenge, formbevidste og selvkritiske Beethoven, til opus 102, hvis to satser også har frit fabulerende langsomme indledninger. Her i Beethovens sidste periode berigedes musiklitteraturen af den isolation og de deraf følgende frie tøjler, som hans totale døvhed medførte. Musikken fra den periode har Stravinsky kaldt universel, tidløs musik. Allerede opus 103 er et godt eksempel.

Som bonusnummer ved siden af sonaterne fik vi, også af Beethoven, Tema med variationer fra 1801 over duetten "Bei Männern, welche Liebe fühlen" fra Mozarts Tryllefløjten.

Lutter Beethoven - og lutter fryd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce