Lokale V-spidser: Ellen vil være en rigtig god næstformand

Ellen Trane Nørby har meddelt, at hun stiller op som næstformand i sit parti Venstre og får uforbeholden støtte fra lokale Venstrespidser. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard.

Lokale V-spidser: Ellen vil være en rigtig god næstformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres byrådsmedlem Peter Hansen, partiets kommuneforeningsformand i Sønderborg, Karsten Schøn og hovedbestyrelsesmedlem og byrådsmedlem Daniel Staugaard giver Ellen Trane Nørby fuld opbakning.

Sønderborg: - Jeg blev temmelig overrasket. Den havde jeg ikke set komme, men det er rart ikke bare at skulle tage til landsmøde i Herning for at klappe, siger Peter Hansen, byrådsmedlem for Venstre i Sønderborg.

- Da Stephanie Lose, som jeg gerne havde set stille op, sagde nej tak, så jeg Inger Støjberg som et godt bud sammen med Jakob Ellemann. Men når det så er sagt, så er det bestemt et plus for vores område, at få en som Ellen på en næstformandspost. Hun har en kæmpe opbakning i den her landsdel og knoklet for sundhedsreformen, tilføjer Peter Hansen, der selv stillede op til folketinget i 2005, men tabte med 25 stemmer til netop Ellen Trane, som blev valgt ind.

På vej længe

Knap så overrasket over Ellen Tranes kandidatur er tidligere byrådsmedlem, nu kommuneforeningsformand i Sønderborg og dermed medlem af hovedbestyrelsen, Karsten Schøn:

- Det er en kendsgerning, at baglandet har brug for et alternativ. Jeg ved, at Ellen har haft det i tankerne længe, men heller ikke har ønsket, at det skulle se ud som om, at hun er i mod Inger Støjberg, forklarer han og fortsætter:

- Jeg har kendt Ellen længe. Vi har et nært og fortroligt samarbejde med mange intense samtaler. Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan give et stærkt bidrag til at styrke og udvikle Venstre og vores organisation. Hun er reel, ærlig, kan sige sin mening og samtidig være med til at hjælpe partiet internt.

Projekt Støjberg

Netop det sidste er byrådsmedlem i Sønderborg og hovedbestyrelsesmedlem i Venstre, Daniel Staugaard meget enig i.

- Næstformanden er formand for partiets udviklingsudvalg, hvor jeg har siddet i syv år med Kristian Jensen. Det er her, vi lægger den organisatoriske linje og udvikler partiet. Det er sindssygt vigtigt, at vi kan få en næstformand, der kan sætte partiet over sig selv. Mit indtryk er, at Inger Støjberg er mere projekt Støjberg end projekt Venstre, siger Staugaard.

På de sociale medier skiller Støjberg da også vandene med en lille overvægt til Støjberg, som den rette. Men som Karsten Schøn siger:

- Det er nok ikke kun Venstrefolk, der ytrer sig her. Det er landsmødet den 21. september, der tager stilling.

Lokale V-spidser: Ellen vil være en rigtig god næstformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce