Landesgartenschau skal være sejlende køkkenhave, kunststi og slotsrute

Projektet omkring den Kongelige Køkkenhave i Gråsten skal være en del af Landesgartenschau 2020. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Landesgartenschau skal være sejlende køkkenhave, kunststi og slotsrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den dansk-tyske haveudstilling Landesgartenschau 2020 i Sønderborg, Aabenraa og Flensborg vil koste knap 19 millioner kroner. De tre kommuner skal betale knap 1,6 millioner kroner hver til projektet.

Sønderjylland-Slesvig: Hen over årene 2020-2022 vil de tre kommuner Sønderborg, Aabenraa og Flensborg skabe et Landesgartenschau, som skal øge turismen og omsætningen. To af kommunerne har denne uge sagt ja til et projektoplæg, som indeholder en sejlende køkkenhave, en kunststi og en slotsrute. I Sønderborg er det udvalget for kultur, idræt, handel og turisme, som har godkendt projektoplægget.

- Det er et spændende projekt, som vil skabe oplevelser og kultur omkring Flensborg Fjord. De tre projekter bliver bindeleddet mellem de tre byer, siger Stephan Kleinschmidt (SP), der er udvalgsformand.

Det grænseoverskridende Landesgartenschau mellem Sønderborg, Aabenraa og Flensborg kan foregå ved eksisterende parker som Museumsberg, som er et kunstmuseum, der ligger i en historisk park i Flensborg, Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten og Brundlund Slotspark i Aabenraa. De tre nye projekter er en flydende køkkenhave på et skib på størrelse med en færge, som på skift skal ligge i de tre havnebyer. Skibet skal være beplantet med en have. En kunst- og cykelrute mellem Aabenraa, Sønderborg, Als og Flensborg sætter fokus på eksisterende attraktioner som Dybbøl Banke og Istedløven i Flensborg. Ideen er, at der skal opsættes nye kunstværker langs ruten samt, at der skal laves lokale havekulturprojekter langs ruten.

Det sidste projektet skal sætte fokus på slottene i Glücksborg, Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Brundlund Slot i en ny slotsrute.

- For mig at se er der ikke meget haveudstilling over projektet?

- Man kan jo sige, at det bliver mere en parkudstilling end en haveudstilling, men vi tænker at tage klassiske landesgartenschau elementer ind, men det er aldrig tænkt som et klassisk landesgartenschau, siger Stephan Kleinschmidt.

Millioner fra Interreg

Det anslåede budget på Landesgartenschau er 18,7 millioner kroner. De tre kommuner skal betale knap 1,6 millioner kroner hver, mens man forventer at få over 14 millioner kroner i tilskud fra Interreg-midler.

- Det er en klassisk fordelingsnøgle til Landesgartenschau, der er brugt her. Interreg ved, at der kommer en ansøgning. Så jeg er ret fortrøstningsfuld for, at de siger ja. Ansøgningen skal afleveres i januar, så alle sejl skal sættes for at nå det mål, siger Stephan Kleinschmidt.

Sønderborg Kommunen har i forvejen sat en million kroner af til projektet. En del af pengene er brugt på forarbejdet, og der 320.000 kroner tilbage. Den ene million kroner indgår som en del af de 1,6 millioner kroner, som Sønderborg Kommune skal betale til projektet.

- Der er også den mulighed, at vi kan tage et beløb fra de eksisterende budgetter. Vi har puljemidler stående. Jeg er sikker på, at vi finder finansieringen, siger Stephan Kleinschmidt.

I Sønderborg er udgiften i Landesgartenschau også med i de igangværende budgetforhandlinger.

Landesgartenschau skal være sejlende køkkenhave, kunststi og slotsrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce