Læs Astrids takketale: - Jeg var faktisk lige ved at falde ud af stolen

Astrid Siemens Lorenzen, en ung gymnasieelev med CP, der ikke lader sig begrænse af sit svære fysiske handicap. Foto: Timo Battefeld

Læs Astrids takketale: - Jeg var faktisk lige ved at falde ud af stolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg: - Først og fremmest vil jeg indlede med at lykønske Pauline, samt at takke komiteen, og ikke mindst, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, SUMH, for at have indstillet mig.

Dét, at blive indstillet til prisen er meget ærefuldt. Det er et stort skulderklap i sig selv. Så tusind tak.

Jeg blev virkeligt glad, jeg var faktisk lige ved at falde ud af stolen og at køre ind i væggen, da jeg af dig, Sofie, fik at vide, at I ville indstille mig. Men jeg gjorde det heldigvis ikke.

Jeg kan ikke takke nok for, at I i komiteen udvalgte mig som én af de to prismodtagere af Helene Elsass prisen 2019. Det er mig en enorm stor ære at modtage denne særdeles fine pris. Mange tak for, at I anser mig som en ildsjæl, der har gjort en særlig indsats for mennesker med CP. Det er jeg utroligt beæret over. Jeg er glad for, at I finder mit bidrag i forhold til at sætte fokus på dét at være ung med handicap nyttigt. Det er mig en fornøjelse at yde en indsats.

Jeg tøver ikke med, at fortsætte vores fælles kamp mod fordomme, diskrimination, og dermed også for bedre vilkår for mennesker med CP, og generelt med handicap. Jeg vil gøre alt for, at bidrage med mine kompetencer og ressourcer. For lad os sammen vise, at selvom man har et handicap, og dermed ikke har de samme vilkår som andre, behøver, og endnu vigtigere, bør dette, ikke, være en forhindring i at leve det liv, man ønsker, hvis betingelserne vel at mærke etableres. Så lad os finde en måde til at sørge for, at flere får de rette betingelser. Sammen står vi stærkere.

Ydermere er det ingen kendsgerning, at en enorm stor faktor for, hvordan livet udfolder sig, er ressourcerne i éns bagland, og dermed familien. Desværre. Så derfor vil jeg takke min familie. Uden jer, ville jeg ikke være, i stand til, at udleve mine drømme, og leve livet, som jeg gør. Det er nemlig så vigtigt at se potentialet i hinanden og se muligheder fremfor begrænsninger. Dette gælder over alt. Derfor er jeg også glad for, at jeg er havnet på et gymnasium, som ligeledes gør det, så jeg har muligheden for at uddanne mig, og leve det liv, jeg ønsker.

Mine nærmeste venner er også en afgørende medspiller, da det er så vigtigt, at støtte hinanden, og at have hinandens ryg.

Endvidere vil jeg gerne sige et stort tak til de medier, der har givet mig mulighed for at ytre mit livssyn, og komme ud med budskaber. Et særligt tak til Timo, der er fotograf for JydskeVestkysten. Tak for at du kunne holde mig ud i alle de mange timer, da vi arbejdede på at lave tillægsmagasinet sidste sommer.

Til sidst vil jeg takke alle dem, der er kommet for at gøre dagen uforglemmelig for Pauline og jeg. Tak.

Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Læs Astrids takketale: - Jeg var faktisk lige ved at falde ud af stolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce