Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kværs er sig selv efter otte års ægteskab med Gråsten

Kværs Kirke skal ikke længere betjenes som en del af Gråsten-Adsbøl Pastorat og har nu også udsigt til at få sin egen præst, der skal bo i Kværs. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Kværs er sig selv efter otte års ægteskab med Gråsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om en måned forventes en ny præst at flytte ind i præstegården i Kværs. Overraskende mange har søgt stillingen i det lille landsogn med kun 990 indbyggere.

Kværs: Gennem otte år har Kværs Sogn været en del af et fælles pastorat med Gråsten-Adsbøl, hvor to præster i fællesskab har delt alle gudstjenester. Men nu har Kirkeministeriet og stiftet godkendt, at sognet bliver sig selv igen efter et ønske fra menighedsrådet.

- Det betyder meget for os at få vores egen præst, der også kommer til at bo her. Vi håber at kunne få gang i mere kirkeliv, forklarer Lilian Jensen, formand for Kværs Menighedsråd.

At Kværs i 2010 blev lagt sammen med Gråsten i et fælles pastorat, skyldtes dels problemer med at få besat stillingen som sognepræst, dels at fremmødet til kirkegangen var svingende. Herefter har der været gudstjeneste hver anden søndag i Kværs Kirke.

- Vi kunne dengang godt se visse fordele ved et samarbejde, men vi var også skeptiske: Ville vi blive de små i forholdet, forklarer Lilian Jessen, der synes, at Kværs på flere måde endte som "de små". Man mistede ejerskabet til egen præst og fik færre lokale gudstjenester.

Kværs Sogn
Dækker landsbyerne Kværs, Tørsbøl og Snurom. Har 990 indbyggere, hvoraf 835 personer er medlemmer af Folkekirken. Sidste år var der seks begravelser/bisættelser, syv dåb og to vielser.Der har gennem flere år ikke været konfirmationer i sognet, men i år skal otte unge konfirmeres fra Kværs Kirke.

Kilde: www.sogn.dk

Fire på prøve

Konsekvensen af at have fået en deltidspræst uden bopælspligt blev, at Kværs Præstegård i 2011 blev sat til salg. Først til højeste bud, men ingen køber meldte sig. Senere blev den så forsøgt solgt på almindelig vis for 2.795.000 kr., men bygningen endte med at stå tom i seks år.

Lillian Jessen er nu glad for, at det aldrig lykkedes at afhænde præstegården. For 1. juni forventes en ny præst at være ansat i Kværs Sogn, og vedkommende får bopælspligt.

Syv har søgt stillingen.

- Vi ved jo godt, at vi er udfordret på vores geografi, og jeg havde aldrig troet, at vi ville få så mange ansøgere i anden ombæring. Det er rigtigt, rigtigt flot, synes provst Anne Margrethe Hvas.

Da fristen for at søge stillingen udløb første gang sidst i januar, kom der nemlig kun tre ansøgninger. Det var dog tilstrækkeligt, for menighedsrådet faldt for en af ansøgerne. Men før personen nåede at komme til prøveprædiken, havde vedkommende sagt ja til andet job.

Nu inviterer man fire ansøgere til jobsamtale og prøveprædiken. Vedkommende, der får jobbet, skal være indstillet på at afløse for sin kollega i Gråsten, lige som 30 procent af arbejdstiden skal bruges på opgaver som sygehuspræst ved Sygehus Sønderjylland.

Kværs er sig selv efter otte års ægteskab med Gråsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.