Kro bliver straffet for dårlig rengøring

Peter Jensen har siden september 2015 drevet Nymølle Kro på Nordals sammen med hustruen Carina Østergaard (tv.). Til højre ses Dana Stubberup, der var en del af krodriften den første tid. Arkivfoto: Timo Battefeld

Kro bliver straffet for dårlig rengøring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nymølle Kro på Nordals har fået en bøde og sur smiley af Fødevarestyrelsen, fordi der var beskidt flere steder.

Guderup: For dårlig rengøring koster nu Nymølle Kro dyrt. Under et kontrolbesøg den 5. december konstaterede Fødevarestyrelsen, at der flere steder var beskidt blandt andet i køkkenet, mellemgang, baglokale og opvaskeområdet.

- Det er rigtig, rigtig træls. Jeg har aldrig før fået en sur smiley. De ting, der påpeget med skidt og snavs er korrekte, selvom jeg synes, man har været lidt hård ved mig, siger Peter Jensen, forpagter af kroen.

I kontrolrapporten gives der ti forskellige eksempler. Hængsler i køleskab var beskidte og slimet, gummilister i køleskab og frostskab var sorte med formodet skimmel. Kurve med køkkenredskaber under arbejdsbord var fedtede og beskidte.

- Det er steder, man ikke kigger hver dag. Snavs man kunne fjerne på fem minutter, så derfor er det også så ærgerligt, siger Peter Jensen.

Også baglokalet beskrives som dårligt rengjort, ligesom væg bag et komfur var fedtet, samt bagsiden af et komfur var ligeledes beskidt og fedtet. Filtre i emhætte fremstod desuden fedtede og med fedtperler.

Det er rigtig, rigtig træls. Jeg har aldrig før fået en sur smiley. De ting, der påpeget med skidt og snavs er korrekte, selvom jeg synes, man har været lidt hård ved mig
Peter Jensen, forpagter af Nymølle Kro

Alting hurtigt ordnet

Besøget endte med at koste Nymølle Kro en bøde på 5.000 kroner samt en sur smiley.

- Der er styr på det hele igen. Halvdelen af punkterne var ordnet indenfor en time og resten hurtigt derefter, oplyser forpagter Peter Jensen.

1. september 2015 blev Nymølle Kro forpagtet af venneparret Dana Stubberup og Peter Jensen, ligesom hustruen Carina Østergaard skulle hjælpe til. Førstnævnte er ikke længere en del af kroen.

Krobygningen, der er fra 1893, havde forinden været kendt som kro, der udelukkende levede af fester. De nye forpagtere gjorde Nymølle til fuldblods kro igen med a la carte, dagens ret og mulighed for at gå ind og få en øl.

Peter Jensen er uddannet kok og har blandt andet været ansat på Alsion. Sammen med sin hustru bor han på kroen, som har åbent alle ugens dage samt mad ud af huset. Krobygningen er ejet af Claus Wiborg fra Augustenborg,

Kro bliver straffet for dårlig rengøring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce