Konfettibrag på biblioteket hyldede læseheltene

Efter borgmesterens tale blev der skudt flere konfettirør af som officiel start på bibliotekets sommerbogskampagne. Foto: Henrik Rath

Konfettibrag på biblioteket hyldede læseheltene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formidlingen af glæden ved at læse og samtidig have modet til at stå frem og fortælle for andre har været omdrejningspunktet for projekt LæseHelte. Heltene blev tirsdag hyldet af borgmesteren og med masser af konfetti.

Sønderborg: - Jeg kender det selv, når man stå der og skal sige noget til mange mennesker. Man tænker: Får jeg nu sagt det hele og på den rigtige måde. Man skal turde, og man skal tro på sig selv. Derfor skal man tage en dyb indånding, inden man går i gang, lød det gode råd fra borgmester Erik Lauritzen, da han tirsdag formiddag var inviteret til den store sal på biblioteket i Multikulturhuset, hvor flere hundrede elever fra seks skolers 4. årgang var forsamlet til en stor hyldest for særlige læsehelte og deres klassekammerater.

Ud over at have modet til at stå frem for andre var det særligt formidlingen af lysten til at læse, der stod i centrum af begivenheden.

- I læsehelte har gjort et godt stykke arbejde med at sprede lysten til at læse til kammerater og venner. Og det stopper ikke her. I skal bare gøre jeg endnu bedre, for der vil altid være behov for at være god til at læse uanset, hvad I skal arbejde med en dag, supplerede Erik Lauritzen.

I læsehelte har gjort et godt stykke arbejde med at sprede lysten til at læse til kammerater og venner. Og det stopper ikke her. I skal bare gøre jeg endnu bedre, for der vil altid være behov for at være god til at læse.
Borgmester Erik Lauritzen.
Læsehelte
I samarbejde med VidensBy Sønderborg har der været etableret en række ambassadørkorps med 6-8 elever fra 4. årgang fordelt på Augustemborg Skole, Fördeschule Gravenstein, Gråsten Skole, Nydamskolen, Nørreskov-Skolen og Privatskolen Als.Eleverne i ambassadørkorpset er blevet uddannet LæseHelte, hvor det handler om at skabe en stemning af lystlæsning, der smitter og spreder sig blandt kammerater og venner.

Projektet har også omhandlet stemmeføring og mod, når man for eksempel skal stille sig op foran mange andre og fortælle eller læse højt.
Salen blev indhylet i glimmerpapir. Foto: Henrik Rath
Salen blev indhylet i glimmerpapir. Foto: Henrik Rath

Konfettibrag

Så der var bestemt grund til at hylde læseheltene. Det blev blandt andet gjort med lidt af et brag, da seks konfettirør blev affyret og samtidig var startskuddet til en kampagne på biblioteket - Sommerborgen 2019.

Undervejs har eleverne desuden arbejdet i workshops med en professionel fortæller, hvor de har øvet sig i at styrke deres mundtlighed samtidig med at tænke på kropsholdning, øjenkontakt og stemmeføring.

- Flere har i løbet af projektet været hos os på biblioteket og fortalt, hvor fedt det har været at læsning er blevet gjort sejt. At det ikke altid handler om at være god til fodbold eller noget andet sport, sagde leder af Børnebiblioteket, Birgitte Ulstrup.

Arrangementet sluttede med, at børne- og ungdomsforfatter Lars G. Jensen - ofte kaldet LG Jensen, fortalte om det at være forfatter. Han har blandt andet skrevet Ulvebrigaden og MilkyWay Meat: Sanddæmonen.

Borgmester Erik Lauritzen hilste på flere af de mange børn og holdt kort efter åbningstalen. Til højre børnebibliotekar Karla Dons Jensen. Foto: Henrik Rath
Borgmester Erik Lauritzen hilste på flere af de mange børn og holdt kort efter åbningstalen. Til højre børnebibliotekar Karla Dons Jensen. Foto: Henrik Rath
Læsehelte skal hyldes - og det blev de tirsdag formiddag i bibliotekets store sal. Foto: Henrik Rath
Læsehelte skal hyldes - og det blev de tirsdag formiddag i bibliotekets store sal. Foto: Henrik Rath

Konfettibrag på biblioteket hyldede læseheltene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce