Kommunen støtter hjemsendte veteraner

Udvalgsformand Jan Prokopek Jensen og oberst Susanne Kilholm Lund giver hånd på at samarbejdsaftalen er i hus og underskrevet. PR-foto

Kommunen støtter hjemsendte veteraner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarets Veterancenter og Sønderborg Kommune har netop underskrevet en samarbejdsaftale om mere og endnu bedre hjælp til veteranerne.

Samarbejde: At komme hjem fra krig kan sætte store spor, og som aller bedst bearbejdes i rammer med nogle, som kender til situationen. Derfor har Forsvarets Veterancenter og Sønderborg Kommune nu søsat et projekt om mere hjælp til veteranerne.

- I 2015 havde vi planer om at etablere et veteranrefugium på Als Kloster, men det opgav vi, fordi det ville kræve mange ressourcer til specialuddannet personale til de meget behandlingskrævende veteraner. I stedet ansatte vi i 2016 veterankoordinator Kim Andersen og samme år købte vi Kegnæs Fyr og Fyrmesterboligen for at give veteranerne et godt sted, hvor de kan komme til kræfter og finde ro i en presset hverdag. Veteranerne har det med at gemme og isolere sig, men Kim Andersen er rigtig god til at finde dem og hjælpe dem, sagde Jan Prokopek Jensen, da samarbejdet forleden blev underskrevet.

Godt netværk

Her deltog repræsentanter fra Forsvarets Veterancenter, borgmester Erik Lauritzen, udvalgsformand Jan Prokopek Jensen og flere andre.

Veterankoordinator Kim Andersen var også til stede, og han fortalte om sit arbejde med veteranerne og mulighederne på Kegnæs Fyr. Han fortalte blandt andet om en sansehave, og at der er indkøbt vaders, fiskestænger og cykler, som veteranerne kan bruge, når de opholder sig på Kegnæs Fyr.

- Vi satser meget på at opbygge gode netværk mellem vores veteraner. Jeg kan hjælpe med en masse ting, men de er især gode til at hjælpe hinanden. De har oplevet de samme ting og ved ofte lige, hvad der skal til, sagde Kim Andersen.

Kommunen støtter hjemsendte veteraner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce