Kom med ud og pluk svampe: Der er masser

Tørrede svampe pulveriseres og fryses og er gode i mange slags retter, og de giver en uovertruffen smag i madlavningen. Foto: Claus Thorsted

Kom med ud og pluk svampe: Der er masser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sønderjysk svampeforening tilbyder otte ture i naturen for at plukke alt godt fra skovbunden under kyndig vejledning, og der bliver også noget at tage med hjem på spisebordet.

SØNDERBORG: Anker Hansens hjem på Nyvang er fyldt med alt om svampe. Politikens Svampebog ligger side om side med Svampeatlas og medlemsbladet for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, som også står på den t-shirt, han har på. Han er ved at tørre nyindkøbte champignon ved 60 grader, så de udtørrede kan pulveriseres til brug i madlavningen. I pulverform kan de fryses og holde sig længe. Anker Hansen serverer smørstegte champignon med asparges, peber og persille. Selv er han et omvandrende vidensbase i svampe.

Han har været med til at danne foreningen Synnejyske Svampe og vil nu indbyde interesserede til at komme med på syv ture i hele Sønderjylland, hvor de kan høre om svampe og lære, hvilke de kan plukke og tage med hjem på spisebordet.

- Folk vil gerne have noget spiseligt med hjem, siger Anker Hansen og holder Politikens Svampebog op.

- Den er god at have med i marken, men jeg skal også med som vejleder. Når turen er slut, kigger jeg i kurvene og ser, hvad folk har plukket, og om der er noget, der skal sorteres fra, lyder det fra svampeeksperten.

Han ved lige præcis, hvilke træer han skal gå efter og hvilke svampe, de sandsynligvis har. Anker Hansen farver også garn af den tørrede Tønder svamp, som vokser på bøgetræer. Han strikker ivrigt sweatre og sokker, mens han indtager svampe-madder og supper med et godt glas vin til. Væggene er prydet af billeder af blækhat, og han finder et foto af sig selv frem som ung med en sjælden svamp.

Svampeture
Foreningen Synnejyske Svampe arrangerer søndag 19. maj klokken 12.30-15 en svampetur på Kær Vestermark i og Sønderskovskolens park med vårmusseron og skovens fuglesang og blomsterflor som tema. Søndag 25. august klokken 10-13 er der familietur til Gråsten Dyrehave. Lørdag 14. september er der tur til Pamhule Skov i Haderslev. Søndag 15. september er der heldagestur til Vråby Plantage på Rømø. Lørdag 21. september klokken 9.30 er der gourmet-tur i Nørreskoven med Jesper Kock. Søndag 12. oktober klokken 10-12.30 er der familietur til Sønderborgs by-skov Sønderskov. Nærmere oplysninger følger. Der er introduktionsaften på biblioteket i multikulturhuset 7. maj klokken 19. Desuden kan programmet følges på www.synnejyskesvampe.dk på foreningens Facebook side og i dagspressen.
Anker Hansen ved alt om svampe, og han elsker at sætte tænderne i en god spise med alt godt fra skovbunden. Foto: Claus Thorsted
Anker Hansen ved alt om svampe, og han elsker at sætte tænderne i en god spise med alt godt fra skovbunden. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Svampeviden i nødens stund

Anker Hansen bliver kontaktet, hvis læger på sygehuset og børnehaver er i tvivl om, hvad en patient eller et barn har spist af farverige gevækster fra jorden. Som regel kan han berolige med, der ikke er nogen fare på færde.

- De giftigste, vi har i Danmark, er grøn og hvid fluesvamp. Den røde er den, vi bruger i juledekorationer, men den er ikke mere farlig, end at man blot skal regne med et maveonde. Jeg har aldrig fået det dårligt, af de svampe, jeg spist. Jeg eksperimenterer ikke. Man skal vide, hvad man putter i munden, siger han.

I svampeentusiastens optik er det på høje tid, Sønderjylland får en svampeforening.

- Der er masser af svampe at plukke. Når man går fra Gråsten skovene ved Felstedvej mod Margrethesøen er der masser af svampe at finde i de gamle træer og stubbe. Det er de høje og gamle træer, der har svampe. De unge er modstandsdygtige og kan stå imod et svampeangreb. Svampen sætter sporer ind i træstammen og omsætter organisk materiale til uorganisk. Det tager lang tid, fortæller han.

Friske champignons tørres ved 60 grader nogle timer og så er de i pulveriseret form en god smagsforstærkende ingrediens i mangen delikatesse. Foto: Claus Thorsted
Friske champignons tørres ved 60 grader nogle timer og så er de i pulveriseret form en god smagsforstærkende ingrediens i mangen delikatesse. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

En sund spise

Svampe er sund og kalorielette. De supplerer hinanden i diverse svamperetter. Man kan finde gode opskrifter på nettet.

- Der er ikke noget bedre end at gå en tur i skoven og ud i naturen og finde svampe, som man selv tilbereder. Oplevelsen af at have samlet og tillavet det, der kommer på bordet, er uovertruffen, lyder det fra Anker Hansen.

Tirsdag 7. maj klokken 19 er der introduktionsaften til de syv ture i 2019 i biblioteket i multikulturhuset. Det er gratis, og alle er velkomne.

Anker Hansen med familien og en blækhat på væggen, der vidner om børn og børnebørn, og så fortæller han, at han som ung venstre wing på Guderups fodboldhold i sine unge år fik tid til at kigge efter svampe i græsset, når han blev fældet eller gik og ventede på at få bolden. Foto: Claus Thorsted
Anker Hansen med familien og en blækhat på væggen, der vidner om børn og børnebørn, og så fortæller han, at han som ung venstre wing på Guderups fodboldhold i sine unge år fik tid til at kigge efter svampe i græsset, når han blev fældet eller gik og ventede på at få bolden. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Brød med smørstegt champignon, persille, asparges og peber er en ikke ueffen frokostret for den 71-årige svampeekspert. Foto: Claus Thorsted
Brød med smørstegt champignon, persille, asparges og peber er en ikke ueffen frokostret for den 71-årige svampeekspert. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Kom med ud og pluk svampe: Der er masser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce