Kammermusik på højt plan


Kammermusik på højt plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg: Musikforeningen i Sønderborg tager om kort tid hul på en ny sæson. Det er den 99. i foreningens lange historie, så det varer ikke længe før et stort jubilæum skal fejres.

Den kommende sæson byder på et bredt favnende program. I slutningen af september lægges der ud med "Ensemble MidtVest". De 10 musikere spiller værker af Richard Strauss, Ernst Schulhoff und Franz Schubert.

Senere vil en ung sangerinde, Sidsel Aja Eriksen, præsentere sit debutprogram, som man får lov at høre kort før den officielle debut i Aarhus senere på året. Hun bliver ledsaget af Frode Stengaard.

Strygekvartet, som regnes for noget af det fineste indenfor kammemusikken, vil blive præsenteret i november, hvor den canadisk-amerikanske "Afiara Quartet" spiller.

I det nye år bliver publikum taget med til Wien til tonerne fra de traditionelle Kaffehäuser. Det danske ensemble "Trio Èlègie" spiller musik, som den herhjemme også har lydt på Wivex og Nimb i København.

Som noget nyt vil der i den næste koncert blive spillet 4-hændigt klaver, virtuost og sprudlende fremført af to ukrainske pianister.

Sæsonen slutter med den verdenskendte danske cellist Toke Møldrup, som sammen med sin pianist, den israelske Yaron Kohlberg, spiller værker af Ludwig van Beethoven.

Alle koncerterne finder sted lørdage kl. 16 i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Kammermusik på højt plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce