Kæmper videre: Lærerformand ønsker stormøde om ny skolemodel

Kredsformand Annette van Buren kommer nu med en udstrakt hånd til politikerne. Arkivfoto: Timo Battefeld

Kæmper videre: Lærerformand ønsker stormøde om ny skolemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Lærerkreds er dybt bekymret over den ny tildelingsmodel til skoleområdet. Derfor foreslår den nu politikerne at mødes med personale og forældre.

Sønderborg: Lærerkredsen lægger sig ikke bare ned i forhold til den ny tildelingsmodel til folkeskolerne, som byrådet netop har vedtaget. Den vil nu mødes med børn- og uddannelsesudvalget.

- Vi vil igen foreslå, at der snarest afholdes et møde, hvor I overfor personale og forældre får lejlighed til at uddybe tankerne bag visionen, så vi kan kommunikere direkte og ikke via diverse medier, skriver Annette van Buren, formand for Sønderborg Lærerkreds.

Den udstrakte hånd er en del af en mail, hun har sendt til udvalgets medlemmer. Det sker, som en reaktion på to læserbreve forfattet af udvalget tidligere på måneden.

Ud over invitationen stiller lærerformanden kritiske spørgsmål til politikerne, samt udtrykker stor bekymring over den ny tildelingsmodel til skoleområdet.

- Som I skriver, er alle parter omkring folkeskolen indstillet på at gøre deres bedste for at børn med særlige behov kan få den bedst mulige skolegang. Men intentioner er én ting, virkeligheden en anden, skriver lærerformanden.

Den ny model
Opererer med tre tildelinger: En basistildeling som sikrer ressourcer til, at alle skoler kan undervise eleverne jf. Folkeskoleloven. Den gør dermed op med at tildele penge per elev. I stedet får skolerne penge per klasse - indtil videre med et maksimum på 24.En segregeringstildeling ud fra en forskningsbaseret beregning af, hvor mange elever, der forventes at være i målgruppen for undervisningstilbud i specialklasserækker/specialskole samt en særlig inklusionstildeling, hvor midlerne tildeles 100 procent efter en socioøkonomisk fordeling.

Et centralt punkt i modellen er, at langt færre børn end i dag skal gå i en specialklasse eller på en specialskole og i stedet inkluderes ude i almenområdet. Folkeskoler vil få ekstra penge alt efter, hvor gode de er til inkludere specialelever i normalklasser.

Helt konkret skal man over en årrække gå fra 389 børn i specialområdet til 276. Det skal give effektiviseringer for tre millioner kroner, hvoraf de to millioner skal komme fra kommunens specialskole Kløver-Skolen. I dag er 5,9 procent af eleverne i et specialtilbud. Det skal ned til på 4,7. Landsgennemsnittet er 4,3.

Den nye tildelingsmodel skal gælde fra 1. januar 2020, men indfases i årene 2020 til 2022, hvorefter den evalueres.

Bægeret fyldt op

Den ny model betyder, at små 100 flere elever eller næsten hver fjerde med særlige behov, der i dag går på i en specialklasse eller på en specialskole, nu skal inkluderes i den almindelige folkeskole.

- Hvor meget kan vi tåle i almendelen, før ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra? Hvor meget skal et barn med specielle behov tåle, spørger Annette van Buren.

I 2017 gennemførte Sønderborg Lærerkreds en inklusionsundersøgelse blandt sine medlemmer. Den viste, at 89 procent allerede på det tidspunkt havde elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen.

- Det kræver viden, indsigt og ressourcer at lykkes med en sådan opgave. Vi kan ikke se, at økonomien og ressourcen til dette er til stede i den ny tildelingsmodel.

Hun påpeger også på, at skolerne allerede tidligere på året fik en ekstra inklusionsopgave, da udvalget trods modstand fra skoler og lærerkredsen valgte at nedlægge modtageklasserne.

- Allerede nu har vi adskillige eksempler på de udfordringer, der er med at inkludere elever uden danskkundskaber i undervisningen.

Dårlig kommunikation

Lærerkredsen har tidligere kritiseret politikerne for ikke seriøst at have lyttet til de mange kritiske kommentarer tildelingsmodellen har fået af skolebestyrelser, ledelser og fagforeningen.

Nu skyder Annette van Buren også mod, at politikerne efter høringsfasens afslutning præsenterede en række tiltag, der skal højne inklusionen.

- Hvis I mener, at disse tiltag fremover skal sættes i stedet for et specialtilbud, hvorfor er de så ikke blevet bragt på banen langt tidligere, så vi ikke skal være på bagkant? Finder I det hensigtsmæssigt, at ansatte skal læse om deres arbejdsbetingelser i en pressemeddelelse.

Hun køber heller ikke, at udvalget har kaldt den ny model en nulløsning.

- I påpeger, at der ikke er lagt "en eneste krones besparelser ind i den nye tildelingsmodel" og at de færre midler udelukkende skyldes faldende elevtal. Vi kan dog se, at der er indregnet en rammebesparelse på 4 mio. jfr. budgetforliget 2019.

- Der peges også i en del af høringssvarene på, at vil man finde penge, så må man ind og se på hele det område, forvaltningen dækker, både de flagskibe vi driver fx Vidensby Sønderborg og de ressourcer, der bruges på forvaltningen.

Kæmper videre: Lærerformand ønsker stormøde om ny skolemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce