Jørn Lehmann: Et grimt indgreb i demokratiet

Embedsfolkene møder jo ikke vælgerne og skal stå til regnskab og lytte. Den kontakt og input forsvinder, når det hele skal styres mere centralt med en økonomisk kikkert for øjet, mener Jørn Lehmann Petersen blandt andet om Løkkes sundhedsreform. Arkivfoto

Jørn Lehmann: Et grimt indgreb i demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen(S), Broager frygter for det nære sundhedssystem og to sygehuse, når regionerne forsvinder. Han har blandt andet også arbejdet for en strålekanon til kræftbehandling i Sønderborg.

Sønderborg: I nu fem år har den tidligere Broager-borgmester, Jørn Lehmann Petersen, siddet i regionsrådet i Syddanmark. Ved valget i 2017 blev det til omkring 8000 personlige stemmer, men med udgangen af 2020 ser det nu ud til at være slut med det regionalpolitiske arbejde.

- Nu havde jeg ikke i sinde at genopstille, men man skærer et år væk af en periode, hvor folk har stemt på mig og det arbejde, jeg står for. Alene det er et grimt indgreb i demokratiet, men det er det i det hele taget, når man skal se det fra borgernes synsvinkel, mener Jørn Lehmann Petersen og peger på den centralisering med embedsmænd, som nu skal tage beslutninger ud fra økonomiske betragtninger.

- De møder jo ikke vælgerne og skal stå til regnskab og lytte. Den kontakt og input forsvinder, når det hele skal styres mere centralt med en økonomisk kikkert for øjet, siger Jørn Lehmann og frygter samtidig at den fremtidige ombygning af Sønderborg Sygehus og flere års arbejde med at skaffe en strålekanon til kræftbehandling i Sønderborg ikke bliver til noget.

- Da vil et nyt sundhedstyre måske synes, at det giver bedre mening at placere en sådan i for eksempel Vejle.

Når omkring en fjerdedel af sygehusbehandlingen lægges i praksis hos læger og speciallæger, vil de sikkert tage sig godt betalt. Det bliver et tag-selv-bord, fordi andre ikke bare kan gøre det. Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen(S)

To sygehus i fare

Jørn Lehmann Petersen føler sig heller ikke for sikker i de seks milliarder kroner, der skal følge med den nye sundhedsreform.

- Mine over 40 år i politik fortæller mig, at skal man bruge så mange penge, så skal der hentes noget et andet sted. Min frygt er, at sundhedsreformen kommer til at finansiere sig selv. For eksempel med lukning af mindre sygehuse som det i Tønder og i Middelfart, tilføjer han og ser desuden større udgifter end beregnet i merarbejdet hos de praktiserende læger:

- Når omkring en fjerdedel af sygehusbehandlingen lægges i praksis hos læger og speciallæger, vil de sikkert tage sig godt betalt. Det bliver et tag-selv-bord, fordi andre ikke bare kan gøre det, uddyber Jørn Lehmann, som blandt andet sidder i regionens samarbejdsudvalg for lægehjælp og speciallæger.

Han frygter desuden for en fremtid, hvor der vil blive meget voldsomme forskelle i behandlingen i forhold til de opgaver, som kommunerne skal løfte, da ressourcerne her er meget forskellige.

- Kommunalreformen tilbage i 2006 havde jeg forståelse for. Det gav mening, siger den mangeårige borgmester for tidligere Broager Kommune og tilføjer:

- Men jeg forstår slet ikke, at sådan en stor ting som den her sundhedsreform skal vedtages med et mindst mulig flertal. Det er meget betænkeligt, slutter Lehmann Petersen.

Det har ikke været mulig at få fat i det lokale Venstremedlem af regionsrådet, Tage Petersen, Fynshav for en kommentar.

Jørn Lehmann: Et grimt indgreb i demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce