Jørgen Leth: Sønderborg er en smuk målby

Jørgen Leth har kommenteret Tor de France 35 gange i sit liv. Han kalder Sønderborgs status som målby i 2021 for en "fornem afslutning." Arkivfoto

Jørgen Leth: Sønderborg er en smuk målby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tour de France 2021 begynder med et Grand Départ i Danmark. En af dem, der har holdt på hemmeligheden, er filmmanden og journalisten Jørgen Leth. Han glæder sig over ruten gennem det danske land og ikke mindst afslutningen på tredje etape i Sønderborg.

Haiti: Når man i Danmark siger Tour de France, siger man også Jørgen Leth.

Den 81-årige filmskaber er stærkt forbundet med cykelløbet, som han har været kommentator på hele 35 gange i sit liv.

Nu kommer verdens største cykelløb til Danmark om to år, og Jørgen Leth ser frem til de danske etaper. Søndag den 4. juli 2021 gælder det tredje etape fra Vejle gennem Sønderjylland:

- Ruten ender i Sønderborg, og det bliver en fornem afslutning til Grand Départ. Jeg har været i Sønderborg flere gange for at holde foredrag. Blandt andet på slottet. Det er en smuk by. En historisk by, siger Jørgen Leth i telefonen fra Haiti, hvor han bor.

- Jeg har jo altid interesseret mig for omgivelserne til Tour de France. Og jeg må sige, at den danske rute er lavet med stor sans for det historiske, og stor sans for det spektakulære, siger Jørgen Leth.

Dybbøl Mølle

Jørgen Leth har længe kendt til planerne om at begynde Tour de France 2021 i Danmark. Således står han bag den film med ikoniske billeder fra de tre planagte etaper, som blev vist på pressemødet torsdag med deltagelse af blandt andre Tour de France-direktøren Christian Prudhomme, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Billederne fra Sønderborg har han hentet fra opløbsstrækningen over Kong Chr. X's Bro till Dybbøl Mølle under cykelløbet Post Danmark Rundt 2013.

- Filmen blev lavet til forhandlingerne om af få touren til Danmark. Forhandlingsgruppen ville gerne vise Danmark frem, og så engagerede de mig. Den er blevet meget god, synes jeg.

Etapen til Sønderborg i 2021 ligner på forhånd et opgør mellem feltets bedste sprintere.

Jørgen Leth fremhæver desuden Storebæltsbroen på anden etape som et spændingsfyldt punkt mellem Roskilde og Nyborg. Her kan vinden spille en afgørende rolle, og et udbrud kan få et stort forspring i sidevinden, inden feltet når til tredje etape fra bakkerne omkring Vejle og vejen ned gennem Sønderjylland til Sønderborg.

Jørgen Leth: Sønderborg er en smuk målby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce