Is-firma holder fast i Ballebro kiosk

Det hyggelige færgeleje i Ballebro skal gerne bestå, som det er, og der må godt fortsat være en kiosk, hvis det står til bådelaug og badegæster. Arkivfoto: Timo Battefeld

Is-firma holder fast i Ballebro kiosk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisko søger ny forpagter til kiosken i Ballebro.

BALLEBRO: - Vi søger en ny forpagter til kiosken i Ballebro. Det skal fortsat kunne lade sig gøre at købe is, pølser, kylling og sodavand dernede, men det er ikke noget, vi skyder flere millioner i at forny. Det er forholdene ikke til, siger kioskansvarlig i Frisko Jørgen Madsen.

Han er blevet kontaktet af det stedlige bådelaug i Ballebro, der er interesseret i fortsat liv i færgeleje og bådehavn. Dog ikke som en form for turistmagnet eller fluepapir.

- Vi har flere ting på bedding, som vi kunne tænke os og overvejer, om vi måske skulle have et klubhus. Vi har dog ingen planer om at drive kiosk, selv om vi gerne vil have, den er der, siger formand i Ballebro Bådelaug Gunnar Uekermann.

Ballebro har en lille sammenslutning af småbådsejere, der lever et godt og hyggeligt liv i stilhed med udsigt til Als Fjord og færgen Bitten, der lægger til en gang imellem. Der er ingen planer om de store armbevægelser med turismekoncepter og ferieresorts. Det overlader bådejere og badegæster gerne til andre destinationer.

Hviler i sig selv

- Vi hviler i os selv. Det er godt, kiosken er der, men jeg kan godt forstå, Frisko ikke vil skyde en formue i den. Så mange kommer her heller ikke, siger Gunnar Uekermann, hvis medlemmer selv står for vedligehold af bro og praktiske gøremål til bådelaugets fortsatte virke.

- Der bliver ikke bygget mere til kiosken i Ballebro. Vi må se, hvad der kan lade sig gøre med det, vi har, siger Jørgen Madsen, Frisko, der varskoer fortsat is- og pølsesalg til sommer.

Is-firma holder fast i Ballebro kiosk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce