Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ipnordic slår de store drenge i branchen

Thorben G. Jensen driver og ejer ipnordic sammen med sønnen Charles Ginnerskov.Foto: Claus Thorsted

Ipnordic slår de store drenge i branchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selskabet fra Gråsten topper ny liste over tele- og internetudbydere i Danmark målt på kroner og øre, viser analyse foretaget af it-magasinet Computerworld.

Gråsten: Ipnordic kan sagtens bide skeer med de største i branchen. It-magasinet Computerworld har analyseret de seneste to årsregnskaber for 499 it-virksomheder. Heriblandt er der 18 registreret i kategorien tele- og internetudbydere, og her stryger Gråsten-selskabet til tops.

- Det er jeg selvfølgelig glad over. Det er rart at få vide, at vi gør det godt, siger administrerende direktør Thorben G. Jensen, som sammen med sønnen Charles Ginnerskov ejer og driver virksomheden.

Ipnordic blev stiftet i 2011 i Padborg. Den voksede hurtigt og i 2014 rykkede den med 48 ansatte til Gråsten og ind i Sydbanks tidligere filial. I dag er der over 130 ansatte.

- Jeg havde da fra starten en forventning om at leve af det, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive over 100 mand, siger Thorben G. Jensen.

Ipnordic
Laver udelukkende telefoni til erhvervsvirksomheder. Den begyndte i foråret 2011 med to mand på et hjemmekontor i Padborg. I dag er der 130-135 ansatte, hvoraf de 10-15 er kommet til i løbet af sidste år. I sommeren 2015 blev rådhuset i Gråsten tilkøbt for en millioner kroner. Det blev lavet om til hotel, restaurant og kantine for de ansatte og drives som et datterselskab.Toer på Computerworlds liste er Ewii Bredbånd, mens eksempelvis TDC, Telenor og Stofa er henholdsvis placeret som fire, 12 og 17. Det skal bemærkes, at Telia Danmark ikke er med, da den er registreret som en filial af den svenske koncern.

 

Eksplosiv bundlinje

Der er en række krav til de virksomheder, der indgår i undersøgelsen. For at være med skal de enten have personaleomkostninger på 10 millioner kroner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere. Top 100 tager udgangspunkt i fire målepunkter: Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger, overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital, resultat af primær drift i forhold til aktiver og vækst i primær drift.

Fra 2015 til 2016 steg bruttofortjenesten i ipnordic fra 32,3 til 42,5 millioner kroner, mens overskuddet efter skat gik fra 5,4 til 11,3 millioner kroner. Virksomheden har i dag mellem 2.500 og 3.000 erhvervskunder.

- Jeg tror på, at succesen primært skyldes tre ting. Som måske de eneste i branchen får kunderne vores produkt på prøve, inden de eventuelt køber det. Vi binder heller ikke nogen med kontrakter og krav. De kan gå andre steder hen, når de vil, siger Thorben G. Jensen og nævner god service som det sidste punkt.

- Vi garanterer bl.a., at når man ringer, så tager en kompetent medarbejder telefonen indenfor 15 sekunder.