Hør Genesis' klassiske hits i Mølleparken

Ray Wilson går på scenen fredag aften i Mølleparken. Prfoto

Hør Genesis' klassiske hits i Mølleparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag aften kan man opleve Ray Wilson fra bandet Genesis i Mølleparken, hvor danske Johnny Madsen varmer op.

Sønderborg: Koncertarrangøren Kultur I Syd er klar til mere Rock i Mølleparken efter sommerferien. Den første dobbeltkoncert i Mølleparken efter sommerferien er fredag den 16. august, hvor Ray Wilson går på scenen med sit ni-mandsband og giver publikum de største hits fra supergruppen Genesis' storhedstid.Det var Peter Gabriel, der fra starten i 1967 var forsanger og kunstnerisk drivkraft, men den rolle overtog Phil Collins i 1975. Phil Collins var trommeslager i bandet, men blev frontfiguren, der løftede bandet til den absolutte stjernestatus.Da Phil Collins i 1996 trak sig fra bandet til fordel for soloprojekter, faldt valget som Phil Collins arvtager på Ray Wilson, som blev den nye frontfigur i Genesis, indtil Phil Collins for en kort bemærkning vendte tilbage i 2006. I 2007 var det definitivt slut med at indspille og turnere, men kronen på værket kom tre år senere, da Genesis blev optaget i Rock'n'roll Hall of Fame.Ray Wilson stod i spidsen for Genesis, da bandets sidste studiealbum, 'Calling All Stations' blev indspillet. Det blev gruppens fjerdebedst sælgende album og bidrog til et pladesalg på over 150 millioner album.

Hits fra flere bands

Ved fredagens koncert bliver hovedvægten lagt både på Genesis' banebrydende art-rock sange fra de tidlige år, de mere mainstream superhits fra 80'erne og 90'erne samt enkelte sange fra Peter Gabriels og Phil Collins solokarrierer. Regn med at høre 'Another Day in Paradise', 'No Son of Mine', 'Land of Confusion' og flere hits fra øverste hylde, lyder det fra Kultur I Syd. Repertoiret vil blive rundet af med enkelte af Ray Wilsons sange fra hans tid som forsanger i den skotske gruppe Stiltskin og fra hans egen solokarriere.Inden disse musikalske lækkerier vil Johnny Madsen gå på scenen med sit band. Koncerterne er med på partoutkortet til Rock i Mølleparken, men der er også sat et begrænset antal billetter til salg på www.billetsalg.dk til 300 kroner stykket. Fredag åbner døren til Mølleparken klokken 19 cirka, og klokken 20.00 går Johnny Madsen på, mens Ray Wilson er klar på scenen klokken 21.45.

Hør Genesis' klassiske hits i Mølleparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce