Gymnastikforeninger gør sig lækre for drengene

Mange drenge stopper med at gå til gymnastik, når de når teenagealderen. Det skal der gøres noget ved. Foto: Bo Nymann

Gymnastikforeninger gør sig lækre for drengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gymnastikforeninger i Sønderborg Kommune går til kamp mod frafaldet af drenge i gymnastikken.

Sønderborg Kommune: Mange drenge stopper til gymnastik i 12-års alderen. Det forsøger Sundeved Gymnastikforening, Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening og Gråsten Idræts- og Gymnastikforening nu at lave om på med et tiltag kun for drenge.

Derfor har de tre foreninger inviteret drengene fra Nydam Skole, Nybøl Børneunivers, Gråsten Skole, Humlehøjskolen og Ahlmannskolen til nogle inspirerende timer i gymnastiksalen, hvor drengene får bevæget og eksperimenteret med kroppen på nye måder. For hvis drengene skal have øjnene op for, at gymnastikken også er en mulighed i fritiden, så skal der fokuseres på de ting, der tiltaler netop drengene:

- Der skal være et rum til, at drengene kan være drenge. Derfor bliver det med fuld fart på og med mere fokus på spring end på serier. På at udforske, hvad kroppen kan frem for, hvad der er rigtigt og forkert, siger Helle Holm, projektleder i DGI Gymnastik, i en pressemeddelelse.

Sundeved Gymnastikforening, Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening og Gråsten Idræts- og Gymnastikforenings tiltag er en del af DGI's drengesatsning 10.000 på 10, hvor 30 instruktører vil udfordre 10.000 drenge til at bruge deres krop på nye måder over 10 dage i uge 34 og 35.

Samarbejde

Projektet er et samarbejde mellem DGI, FaceOff og PE Redskaber og vil vise, at gymnastikken har en masse at byde på. Også for drenge.

Her kan drengene prøve gymnastikken af: Sundeved Gymnastikforening: 26. august kl. 9 -12, Nydam Skole i Vester Sottrup. Gråsten Idræts- og Gymnastikforening: 27. august kl. 9 - 14, Ahlmannsparken. Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening, 28. og 29. august kl. 9 til 14 i Humlehøjhallen.

Gymnastikforeninger gør sig lækre for drengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce