Gråsten Fjerkræ viser overskud og planlægger at udvide

Gunder P. Jensen er bestyrelsesformand for Gråsten Fjerkræ og glad for det gode resultat. Arkivfoto: Jens Eilertsen.

Gråsten Fjerkræ viser overskud og planlægger at udvide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et overskud der næsten er tredoblet planlægger Gråsten Fjerkræ at udvide. Slagteriet har pladsmangel og må flytte arbejdspladser til Tyskland, men man regner med, at udvidelsen kan hente dem hjem igen.

Gråsten: Det er kvaliteten, der hitter. I hvert fald når det gælder fjerkræ.

Gråsten Fjerkræ A/S har på kun et år næsten tredoblet overskuddet fra 496.000 kroner til 1,3 millioner kroner, og det skyldes ifølge bestyrelsesformand Gunder P. Jensen kvaliteten.

- Vi er tilfredse med resultatet. Det viser, at det er rigtigt at satse på at levere kvalitet. Det efterspørger forbrugerne. I 2017 har vi derfor sagt farvel til enkelte partnere, for hvem det udelukkende handler om laveste fællesnævner, prisen, og ikke om en høj kvalitet. Den form for discount er ikke os. Kald det blot rettidig omhu, siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen i en pressemeddelelse.

Gråsten Fjerkræ har satset målrettet på økologi, og det er baggrunden for det voksende overskud.

Deres kyllinger og kalkuner er blevet anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, efter de havde kontrolleret fjerkræenes betingelser, og deres gourmet-and kåret som årets juleand i Jyllands-Posten i 2017.

Trangt i Kværs

Til gengæld har den gode forretning også medført pladsmangel i Kværs, hvor der i 2016 var 20 medarbejdere.

I 2017 måtte Gråsten Fjerkræ rykke syv arbejdspladser til Tyskland, hvor opdræt og produktion af de økologiske fjerkræ i forvejen finder sted.

Men firmaet planlægger en udvidelse, der kan flytte de syv arbejdspladser hjem til Sønderborg Kommune. De er i fuld gang med at få lavet tegninger og oversigtskort, som på sigt skal præsenteres og forhåbentlig godkendes af byrådet.

Gråsten Fjerkræ forventer dog ikke samme gode resultat næste år. De vil nemlig sætte fokus på et nyt koncept kaldet shop-i-shop, hvor de opretter mindre shops i butikker, brugser og lignende rundt i Danmark. Indtil nu har de en i Mad og Vin i Magasin på Kongens Nytorv og i SuperBrugsen i Gråsten. Den tredje shop er endnu ikke fastlagt, men åbningen er planlagt til efteråret 2018.

Gråsten Fjerkræ viser overskud og planlægger at udvide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce