Gift med ny minister: Charlotte ilede mod Amalienborg

Charlotte Riis Engelbrecht er selv politisk aktiv og venter nu på Amalienborg slotsplads for at se sin mand køre ind for som ny transportminiter at hilse på dronningen - derefter skal hun til overdragelse i ministeriet.Foto: Claus Thorsted

Gift med ny minister: Charlotte ilede mod Amalienborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KØBENHAVN: Da Benny Engelbrecht klokken 11 torsdag kørte ind ad porten til Amalienborg for som ny transportminister at hilse på dronningen, stod hustruen Charlotte Riis Engelbrecht klar sammen med rød blok på slotspladsen for at hilse på sin mand. Efter byrådsmødet i Sønderborg onsdag, ilede hun tidlig morgen til København for at være med til at fejre sin mand.

- Jeg fik det at vide ved 23-tiden onsdag aften. Vi var inde og heppe på ministerholdet og fejre, Danmark har fået en ny regering. Vi er glade. Jeg glæder mig på Bennys vegne. Vi havde håbet, han blev minister, men du kan aldrig regne med noget, for der er så mange kabaler, der skal gå op. Når du får tilbudt en ministerpost, må du gøre op med dig selv, om det er det, du vil bruge dit liv på, og så siger du ja tak! Sønderjylland har stolte traditioner for at stille transportministeren. Dem kommer Benny til at leve op til, fortæller Charlotte Riis Engelbrecht, der sammen med en veninde bevæbnet med røde og Dannebrogs-flag var at finde i den røde flok på slotspladsen.

- Benny bliver tranportminister. Vi er i gang med den grønne omstilling, så der blive nok at tage sig til. Min mand er meget flittig. Måske får han i virkeligheden tid til at være mere hjemme nu, hvor han ér minister. Jeg har levet med hans politiske engagement i mange år. Han prioriterer sit arbejde meget højt. Det er jeg vant til, siger hustruen, der selv har været medlem af byrådet i Sønderborg for socialdemokratiet gennem en lang årrække, så det politiske engagement har de til fælles.

Benny Engelbrecht afløser Liberal Alliances Ole Birk Olesen som transportminister.

Gift med ny minister: Charlotte ilede mod Amalienborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce