Gamle biler får nyt liv

Martin Ravn skifter udstødningssystem med kammeraten Esben Wrang. Det er et tørstigt arbejde. Foto: Claus Thorsted

Gamle biler får nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan være en dyr oplevelse at gøre sin bil klar til syn hos en mekaniker. Så hvorfor ikke gøre det selv? Hos Hobbyklub Nordals har medlemmerne ordnet bilen selv i snart 60 år.

Nordborg: Et gammelt, slidt udstødningssystem ligger livløst på værkstedsgulvet. Det har hængt fast i den røde polo for sidste gang. Til gengæld er et skinnende nyt system koblet fast på bilen, som er hævet i cirka to meters højde. Det er ikke en udlært mekaniker, der har fikset bilen. Det har såmænd to hobbyister.

Hos Hobbyklub Nordals får gamle biler nyt liv. Her står et snedker-, metal- og autoværksted til rådighed for medlemmer. Som medlem kan man køre sin bil ind og fikse det meste, hvis man har håndelaget. Hvis ikke er der god hjælp at hente hos de andre medlemmer.

- Det sociale fællesskab betyder meget. Man får mange erfaringers gode råd med i medlemskabet. Lige så vigtigt er det, at vi kan hygge os med en kold øl og en pibe tobak, fortæller Leif Matthiesen, der er tidligere formand for hobbyklubben.

Gode råd er dyre, når det drejer sig om udstyret i Hobbyklub Nordals. Alene i autoværkstedet står lift og donkraft og smøregrav til rådighed. I metalværkstedet finder man blandt andet fræsere, svejseanlæg og vinkelslibere. Snedkerværkstedet har rundsav, dekupørsav, lim-presse og meget mere. Tanken er, at man som medlem kan benytte alle værktøjer i klubben, så man er fri for at købe det dyre udstyr selv.

60-års fødselsdag
Hobbyklub Nordals holder holder åbent den 23. februar på Kirkegade 6 i Nordborg fra 10-13.
I autoværkstedet er der plads til at ordne stort og småt på sin bil. Foto: Claus Thorsted
I autoværkstedet er der plads til at ordne stort og småt på sin bil. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Ikke kun for Danfoss

Nedenunder metal- og autoværkstedet finder man træværkstedet. Her er Karsten Lund i færd med snedkerere borde til sig selv og sin familie.

- Jeg har arbejdet med træ hele mit liv. Nu er jeg på efterløn, så jeg har endelig tid til at lave lige nøjagtig det, jeg har lyst til, fortæller Karsten Lund.

Karsten Lund har træ med fra en skov, som hans familie i sin tid har plantet.

- Når jeg giver det her bord til min datter, vil hun være femte generation med en forbindelse til dette træ. Det er stort, forklarer Karsten Lund.

Om man skifter udstødningssystemet på sin bil, arbejder i råmetal eller skaber møbler i træ til sine nærmeste, så er det med et resultat for øje.

- Det er utroligt tilfredsstillende, når ens hobbyprojekt lykkes, fortæller Leif Matthiesen. Han har i mange år ordnet alt på sin bil i hobbyklubben og lavet møbler til sine børn.

Frede Bonde arbejder i metalværkstedet. Foto: Claus Thorsted
Frede Bonde arbejder i metalværkstedet. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Rund fødselsdag

Leif Matthiesen var formand for klubben i over 20 år og er i dag suppleant i bestyrelsen. Han er samtidig et af de medlemmer, der har størst anciennitet i foreningen.

Dengang, han meldte sig til ind i hobbyklubben, hed den stadig Danfoss Hobbyklub. Det var kun medarbejdere hos Danfoss, som kunne blive medlemmer.

Sådan har det dog ikke været længe. Hobbyklubben fjernede Danfoss fra navnet i 2011 og er i dag en selvejende forening.

- Her er mange fra Danfoss, men vi får også mange nye udefra, sige Leif Matthiesen.

Nye medlemmer skal leve op til to krav. De skal være over 18 år gammel og have egen ulykkes- og ansvarsforsikring.

I træværkstedet arbejder Karsten Lund på møbler til sig selv og sin familie. Foto: Claus Thorsted
I træværkstedet arbejder Karsten Lund på møbler til sig selv og sin familie. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Leif Matthiesen og Karsten Lund har begge flere års erfaring med træarbejde. Foto: Claus Thorsted
Leif Matthiesen og Karsten Lund har begge flere års erfaring med træarbejde. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Hobbyklub Nordals fylder 60 år den 23. februar. Her er alle velkomne til åbent hus hos klubben i Nordborg. Foto: Claus Thorsted

Annonce
Annonce
Annonce