Frisk fra trykkeriet til Egen Sognegård

Jens Lyster besøger Egen Sognegård som det første sted i en række af foredrag for at fortælle om sin nye bog. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Frisk fra trykkeriet til Egen Sognegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egen bliver det første af flere sogne, hvor Jens Lyster præsenterer sin nye bog om den alsiske salmedigter Peter Ernst.

Egen: Tirsdag 17. september kl. 19 kan man i Egen Sognegård høre om "den alsiske Brorson" Peter Ernst, som tidligere sognepræst Jens Lyster udgiver en bog om. Bogen er i øjeblikket ved at blive trykt, men vil være klar til præsentation i Egen Sognegård.

Peter Ernst er en hidtil ukendt salmedigter, født i 1718. I en alder af 26 år blev han grebet af herrnhuternes tolkning af Biblen og skrev herefter salme efter salme uden, at en eneste af dem blev kendt og husket af eftertiden.

Men en dag dukkede en slidt og laset bog op i småt brændbart på Guderup Genbrugsplads, hvor nu afdøde Christian Fægteborg fandt den. Bogen viste sig at indeholde udgivelser, herunder 200 salmer, af Peter Ernst.

Det lykkedes herefter Jens Lyster og en slægtsforsker at spore den ukendte Peter Ernst til Augustenborg-området. Han var døbt i Ketting Kirke, arbejdede som skrædder og havde et lille kådnersted i Blæsborg.

Jens Lyster udgiver "Den alsiske Brorson. Salmedigteren Peter Ernst (1718-1776) og hans forfatterskab" på Lysters Forlag. Egen bliver det første sted, han præsenterer og fortæller om bogen. Men han holder også foredrag om den alsiske salmedigter 24. september i Christiansgården, Sønderborg, 3. oktober i Notmark, 23. oktober i Tandslet og 31. oktober i Rinkenæs.

Frisk fra trykkeriet til Egen Sognegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce