Forældre sigtet for at brække knogler på deres nyfødte baby

En nyfødt baby fra Nordals har fået brækket mange knogler over hele kroppen. Modelfoto: Christian Als

Forældre sigtet for at brække knogler på deres nyfødte baby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 23 årig mand og en 27 årig kvinde nægter sig skyldige i grov vold mod deres spædbarn. Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at volden er stået på i en periode fra drengen var nyfødt for mindre end to måneder siden til 4. december.

Sønderborg: Torsdag eftermiddag blev en kvinde på 27 år og en mand på 23 år fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor de nægtede sig skyldige i grov vold mod deres spædbarn - en dreng. De blev begge varetægtsfængslet i tre uger til onsdag 2. januar, og de kærede ikke fængslingen til Vestre Landsret.

Politiet mener, at forældrene har rusket babyen - såkaldt ruskevold. Det er sket i en periode fra den lille dreng kom til verden 19. oktober 2018 til 4. december. Altså mens drengen har været nyfødt - og til han var cirka seks uger. Moderen og faderen er sigtet efter den grove voldsparagraf 245, og volden skulle være sket i et rækkehus i Nordborg og muligvis også andre steder.

Parret blev fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de skulle afhøres hver især for ikke at kunne afstemme deres forklaringer. Derfor besluttede retsformand Karen Thegen at lukke dørene for tilhørere - heriblandt de fremmødte pressefolk - efter, at sigtelsen var læst op. I retsmødet kom det ikke frem, om de to sigtede er forældre til den lille baby. Men senere efter grundlovsforhøret var slut, meldte Syd- & Sønderjyllands Politi ud, at de to sigtede faktisk er spædbarnets forældre.

I retsmødet kom det til gengæld frem, at parret et sigtet for at have rusket babyen, så det har fået brækket knogler stort set over hele den lille bitte krop. Begge kraveben, seks ribben, højre skinneben og begge overarmsknogler.

Syd- & Sønderjyllands Politi mener, at volden kan være sket indtil 4. december præcis klokken 21.17. Hvad der skete netop på det tidspunkt - om babyen er kommet på et sygehus, eller hvorfor man så præcist kan tidsfæste det, kom ikke frem i den åbne del af retsmødet. Drengen er uden for livsfare.

En kvinde og en mand er sigtet for vold mod en baby og blev torsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
En kvinde og en mand er sigtet for vold mod en baby og blev torsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Forældre sigtet for at brække knogler på deres nyfødte baby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce