Flere rumænere vælger Sønderborg

Foto: Ludvig Dittmann

Flere rumænere vælger Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rumænere udgør nu den tredjestørste gruppe blandt udenlandske statsborgere i Sønderborg Kommune. Mange af dem er veluddannede, konstaterer deres konsul.

SØNDERBORG: De seneste otte år er antallet af rumænske statsborgere bosat i Sønderborg Kommune firedoblet. Fra 105 personer i 2008 til nu 438 rumænere.

Sønderborg har fået et godt ry ligesom Herning og Aarhus, der også er populære danske byer at slå sig ned i for rumænske indvandrere. Det mener i hvert fald Erling Duus, formand for Dansk Industri i Sønderborg og rumænsk konsul i Sønderborg:

- De fleste rumænere er kommet, fordi de på forhånd har fået arbejde på enten Linak, Danfoss eller andre industrivirksomheder i Sønderborg. Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, forklarer han.

Der er ifølge Erling Duus en overvægt af ingeniører og andre teknisk uddannede blandt rumænere i Sønderborg. Enkelte ufaglærte finder job på f.eks. slagteriet i Blans, og i Sønderjyllands Symfoniorkester er der seks rumænere.

- De falder godt til og behersker hurtigt dansk på et rigtig godt niveau, konstaterer musikchef Nicolaj Andersen.

Som konsul hjælper Erling Duus i tilfælde af, at en rumænsk statsborger mister sit pas eller har brug for at forstå danske regler om f.eks. familiesammenføring. Men generelt ser han ikke meget til dem:

- De får hurtigt fodfæste, og de klarer sig godt. De læser reglerne og retter sig efter dem, de er høflige og venlige og stabile, konstaterer han.

Nicolae Marian kom til Sønderborg i 1999, da han fik arbejde på Danfoss:

- Jeg, min kone og børnene er meget stolte og glade for at leve og arbejde i Danmark, siger han.

Fakta
Udlændinge

Der bor 74.762 personer i Sønderborg Kommune. 6425 af dem er udlændinge fra i alt 117 nationer. Så mange kommer fra:





Tyskland: 1275

Syrien: 617

Rumænien: 438

Polen: 377

Island: 322

Bosnien-Hercegovina: 272

Kosovo: 229

Afghanistan: 221

Storbritannien: 143

Statsløs: 120

Norge: 111

Indien: 102

Kina: 102

Kilde: Danmarks Statistik, Folketal 2016 3. kvartal

Flere rumænere vælger Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce