Firmaer ville lave streetfood og sundhedshus på kasernen

Castra ApS var det eneste af de fem budgivere, der også ville tage den gamle nordlige del af hovedbygningen med. Det er bygningen her til højre. Arkivfoto: H.C. Gabelgaard

Firmaer ville lave streetfood og sundhedshus på kasernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var folkene bag televirksomheden ipnordic, der købte kasernen af Sønderborg Kommune. Men det var Hansson Invest ApS, der bød mest for bygningerne - og andre lokale forretningsfolk bød også. De kom ind på en anden og tredjeplads, da et flertal i Sønderborg Byråd vægtede de indkomne bud.

Sønderborg: Firmaet Castra ApS vil de kommende otte-ti år udvikle den tidligere Hærens Sergentskole - kaldet kasernen - til et budgethotel, techpark og kontorhotel.

Det er folkene bag den succesfulde televirksomhed ipnordic, der med et bud på fem millioner kroner vandt udbudsrunden. Et flertal i Sønderborg Byråd valgte Castra ApS-buddet, der som det eneste også involverer den nordlige del af de gamle markante rødstensbygninger ud mod Alssund. Castra ApS har i deres bud skrevet, at de kan lave cirka 300 arbejdspladser, når hele planen er rullet ud om ti år.

Men på en andenplads viser det sig nu, at det var Hansson Invest ApS, der bød mest for bygningerne - uden den gamle hovedbygning. Hansson Invest ApS bød 7,1 millioner. Ejer af Hansson Invest ApS, Nanna Vestskov Hansson, er ked af, at ejendomsselskabet ikke vandt.

- Det er utrolig spændende at være med i en budrunde som denne, hvor nogle af byens mest karakteristiske og velplacerede ejendommen bliver handlet. Vi havde naturligvis håbet på at vinde udbuddet, ellers havde vi ikke brugt så megen tid på at lave projektmaterialet, siger hun.

- Vi ville have skabt faciliteterne til et moderne sundhedshus med fokus på det hele menneske i den gamle gymnastiksal. I de andre bygninger ville vi have skabt vækst muligheder for digitale virksomheder og liberalt erhverv i kombination med boliger. Begge dele skulle være med til at sikre en god diversitet i området i samspil med Byens Havns visioner, siger Nanna Vestskov Hansson. Hansson Invest ApS ville skabe 58 arbejdspladser i området.

- Vi har noteret det antal arbejdspladser, som vi mener det vil være realistisk at kunne skabe med vores vision for området. Det er en af firmaets helt grundlæggende værdier, at det vi lover, holder vi, og vi lover ikke mere, end vi ved, vi kan holde, siger Nanna Vestskov Hansson.

Vi ville have skabt faciliteterne til et moderne sundhedshus med fokus på det hele menneske i den gamle gymnastiksal. I de andre bygninger ville vi have skabt vækst muligheder for digitale virksomheder og liberalt erhverv i kombination med boliger.
Nanna Vestskov Hansson, Hansson Invest ApS

Streetfood og destilleri

Hansson Invest Aps-tilbuddet blev af Sønderborg Kommune vægtet som det næstbedste tilbud, mens nummer tre var givet af Ingolf Hansen, Jacob Hallum Bendtsen og Claus Per Elholm. Tilbuddet er givet af dem som personer.

De driver henholdsvis et ejendomsselskab, er projektleder i Gråsten Teglværk og Elholm har erfaring med restaurationsbranchen igennem mange år på Als. Han har været involveret i alt fra pubben Penny Lane, restauranter som Ox-En og Mommark Marina - og senest som medejer af Marskhotellet i Højer.

- Vi ville selvfølgelig gerne have vundet, ellers havde vi jo ikke givet et tilbud. Men sådan er vilkårene, siger Ingolf Hansen. Deres tilbud var også uden den gamle hovedbygning - kaldet bygning fire. Her ville de indrette streetfood i den gamle gymnastiksal, restauranter og kontorer i de øvrige bygninger. Det skulle kunne give 45 arbejdspladser - og de bød tre millioner kroner.

- Det var de bygninger, vi kunne se en idé med. De planer vi har er ikke nye, dem har vi arbejdet med længe. Det vil vi fortsætte med, hvis vi finder de rette bygninger, siger Ingolf Hansen.

Andre ville lave destilleri, og hotel, hotellejligheder og korttidslejemål. Det var bud på færre bygninger og ville give fem-otte arbejdspladser. Et af buddene lød på 4,3 millioner kroner - et andet på cirka 1,5 millioner kroner.

Firmaer ville lave streetfood og sundhedshus på kasernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce