Far ruskede baby til hjerneblødninger

Det var faderen, der ruskede sin lille babydreng så hårdt, at drengen fik blødninger i hjernen. Det har Retten i Sønderborg afgjort. Modelfoto: Ulrik Jantzen

Far ruskede baby til hjerneblødninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 26-årig far fra Als ruskede to gange sin to en halv måned gamle babydreng så hårdt, at han fik blødninger i hjernen. Det var et enigt nævningeting, der kendte manden skyldig.

Det var den 26-årige far, der 1. og 3. april 2017 tog hårdt fat i sin lille babydreng på to en halv måned og ruskede ham så voldsomt, at drengen fik blødninger flere steder i hjernen. Det slog et nævningeting ved Retten i Sønderborg fast fredag eftermiddag, og de seks nævninger og tre juridiske dommere var enige i, at faderen var skyldig i ekstrem grov vold under særligt skærpende omstændigheder. Ruskevolden foregik begge gange i familiens hjem i en mindre by på Als. Hver gang når faderen var alene med drengen og hans tvillingbror.

- Det er ikke sikkert, du er enig i det, men det kan vi ikke gøre noget ved nu, sagde retsformand Niels Deichmann og henviste til, at sagen fortsætter med procedure og strafudmåling 25. oktober. Retten afventer en personundersøgelse, der vil vise, om manden er egnet til fængselsstraf. Er han det, vil han blive idømt mindst fire års fængsel. Det er den nederste grænse, der idømmes, når sagen er behandlet ved et nævningeting.

Faderen blev efter retten var hævet omfavnet af familie og pårørende, der har fulgt hele eller dele at retssagen.

Skaderne
Det fremgår af personundersøgelsen af den lille dreng fra Retsmedicinsk Institut ved OUH, at der er påvist talrige spredte blødninger i øjenbaggrunden af venstre øje, samt at en CT-scanning ud over blødninger under den hårde hjernehinde i begge sider, også viste tegn på små blødninger i hjernevævet bagtil og på begge sider af storhjernen. Det fremgår endvidere, at der ved en MR-scanning af babyen blev fundet kroniske blødninger under den hårde hjernehinde over begge storehjernehalvdele med tegn på friske blødninger. Drengen kan have været i livsfare, svarer Retslægerådet. Selv om drengen nu har det godt, kan det ikke afvises, at drengen får varige men.

Kan have været i livsfare

Alle de voterende dommere og nævninger har udtalt i kendelsen, at det er bevist, at skaderne er sket efter ruskevold af faderen.

- Tiltalte har således været alene med T (drengen, red.) begge de gange, hvor der er opstået en påvirket bevidsthedstilstand hos ham, og der foreligger ikke oplysninger om, at der før den 1. april eller efter den 3. april 2017 har været episoder, hvor T har haft tilsvarende symptomer, sagde Niels Deichmann, der læste skyldkendelsen op.

- Henset til karakteren af den uøvede vold, der er begået ved to episoder mod en to en halv måned gammelt spædbarn, og da læsionerne var af en sådan sværhedsgrad, at barnet kan have været i livsfare, finder retten, at der er tale om et legemsangreb af særlig rå brutal og farlig karakter, som har været af en så grov beskaffenhed, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, sagde retsformanden.

Den 26-årige er flere gange flygtet fra Aabenraa Psykiatriske Afdeling og Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, hvor han har været varetægtsfængslet i snart halvandet år. De forhold har faderen erkendt, mens han har nægtet sig skyldig i volden mod sin søn.

Far ruskede baby til hjerneblødninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce