Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Far og datter stiller op - men for hvert sit parti

Rikke Lock Harvig (S) kan blive enig med sin far om mange ting, men lige miljøpolitik deler de to. - Han er jo venstremand, og på det punkt er de jo ikke så langt fremme i skoene, mener hun. Arkivfoto: Orla Lund

Far og datter stiller op - men for hvert sit parti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Petter Astrup er i dag medlem af byrådet for Venstre, mens datter Rikke Lock Harvig håber på at blive valgt ind for Socialdemokratiet.

Kommunalvalg: Petter Astrup stiller op for Venstre, mens man skal finde hans datter Rikke Lock Harvig under liste A på stemmesedlen. 

Deres stemmer falder ikke på hinanden, men de håber begge at komme til at få en plads på en af de eftertragtede stole i byrådssalen. 

- Det kunne da være fristende at stemme på hende, men jeg sætter alligevel krydset ved mig selv, fortæller Petter Astrup.

Det overrasker ikke datteren, hvis stemme heller ikke går til den modsatte fløj.

- Jeg stemmer da på mig selv. Jeg vil gerne ind, og jeg er da også det bedste bud, siger hun med et grin.

 

 
Petter Astrup (V), byrådsmedlem

Far opfordrede

Det er med en drillende tone, når far og datter taler om deres kandidatur. 

- Jeg troede jo, jeg havde opdraget hende i den rigtige retning, siger Petter Astrup og slår op i et stort grin.

De to har også mødt hinanden flere gange under den igangværende valgkamp. Blandt andet da de stod i hver sin lejr foran Kvickly i Nordborg.

- Når der er nogen, der har sagt, at de stemmer på Venstre, har jeg lige fortalt dem, at jeg da i hvert fald kender én hæderlig venstremand. Af flere onder er han da den bedste, mener hun.

Det var da også far Petter, der selv opfordrede Rikke Lock Harvig til at stille op. Vel vidende det formentlig ikke ville blive for hans parti.

- Selvom jeg var på den anden fløj, mente han, jeg kunne bidrage med noget. Det er da dejligt, fortæller Rikke Lock Harvig.

- Vi har altid diskuteret meget, og der har været højt til loftet derhjemme. Det kom ikke som en overraskelse for mig, for Rikke interesserede sig tidligt for politik, fortæller han. Hun spurgte mig også inden, om jeg havde noget imod det. Og det havde jeg selvfølgelig ikke. Jeg vil gerne sidde side om side med hende og tage beslutningerne, forklarer Petter Astrup. 

Fordel at kende hinanden

Rikke Lock Harvig er overbevist om, at det vil være en fordel både at have hende og hendes far i byrådet den kommende periode.

- Vi kan være enige og uenige, men vi kan altid samarbejde. Politik handler jo om kemi, og skulle der sidde to fløje i byrådet, som ikke kan nå til enighed, er det da en klar fordel at have nogen, der kan samarbejde. Og det kan vi, mener hun.

Petter Astrup vil også skænke sin datter mange tanker på valgdagen:

- Jeg håber, hun bliver valgt. Stillede jeg ikke selv op, havde hun også fået min stemme.