Familiecenter: Vi har børn, som mangler plejefamilier

Familiecenter Sønderborg mangler forskellige typer af plejefamilier til anbragte børn i kommunen. Foto: David Skaaning

Familiecenter: Vi har børn, som mangler plejefamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er en mangel på plejefamilier i Sønderborg Kommune. Familiecentret har i øjeblikket børn til anbringelse, som der ikke er plads til. Derfor søger centret efter nye plejefamilier - og de må gerne være så forskellige som muligt.

Sønderborg: - Vores aktuelle problem er, at vi har børn, som vi ikke har pladser til, fortæller afdelingsleder for Familiecenter Sønderborg, Nina Marie Holm.

Familiecenter Sønderborg efterspørger lige nu plejefamilier i kommunen til børn, som skal anbringes udenfor deres eget hjem. Det er et arbejde, som ikke giver den store økonomiske fortjeneste, men man bliver rig på taknemmelighed. I kommunen har man i øjeblikket brug for døgn-, aflastnings- og akutplejefamilier.

En døgnfamilie er det, man kender som en klassisk plejefamilie, hvor man har barnet boende i hverdagen. Aflastningsfamilier har barnet i én eller flere dage i ugen - efter aftale med de biologiske forældre. En akutplejefamilie skal på kort varsel kunne tage imod et barn. Det er en midlertidig ordning, hvor barnet ikke skal bo permanent hos akutfamilien.

I Sønderborg Kommune har det i mange årtier været den modne del af befolkningen, som har meldt sig som plejefamilier. I takt med, at de bliver ældre, er der også flere af dem, som trækker sig fra arbejdet med børnene.

- Vi har stor respekt det valg og er dybt taknemmelige for deres indsats. Nu vil vi prøve at henvende os til den yngre generation. Jo flere forskellige familier, der er at vælge mellem, des bedre match kan vi lave for barnet, siger Nina Marie Holm.

Familier i forandring

Det traditionelle billede på en plejefamilie har i mange år været, at en forælder tog fri fra sit arbejde for at passe flere plejebørn på fuldtid. I dag kan familierne se ud på vidt forskellige måder. Det kræver ikke, at man er en kernefamilie med far, mor og børn. Man behøver hverken selv at have børn eller overhovedet at være i et parforhold for at blive en plejefamilie. For at melde sig som plejefamilie i Sønderborg Kommune, skal man godkendes af Socialtilsyn Syd. Bliver man erklæret egnet her, vil der være uddannelsesdage, så man er rustet til at tage imod et plejebarn.

- Der er en årsag til, at disse børn bliver anbragt. Det er hårdt at være plejefamilie, og det vil vi ikke lægge skjul på, fortæller Nina Marie Holm.

Den 29. april vil der være et uforpligtende informationsmøde på Multikulturhuset i Sønderborg, arrangeret af Familiecenter Sønderborg. Her vil nuværende plejefamilier fortælle om udfordringer og glæder ved arbejdet.

Familiecenter: Vi har børn, som mangler plejefamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce