FC Sønderborg sejrer på trods af vind og vejr

For første gang i år spillede FC Sønderborg på sin normale hjemmebane, Sønderborg Stadion. Foto: Jacob Schultz

FC Sønderborg sejrer på trods af vind og vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var i strid vind og koldt vejr, at FC Sønderborg denne søndag fik besøg af Agerbæk SF/Starup IF. Den stærke vind var med til at skabe to meget forskellige halvlege i kampen, der endte med en sejr på 2-1 til FC Sønderborg.

SØNDERBORG: På trods af vind og koldt vejr endte sæsonens første kamp på ægte græs med en sejr for FC Sønderborg. For første gang i år spillede holdet på Sønderborg Stadion, hvor det fik besøg af Agerbæk SF/Starup IF.

Især første halvleg gik godt for hjemmeholdet, hvor det havde medvind i både overført og bogstavelig forstand. Modstanderne fra Agerbæk SF/Starup IF havde ellers en chance for at sætte sig i tidlig føring, da det allerede i kampens 12. minut skulle skyde et straffespark. Det blev imidlertid til et skud på overliggeren, og kort efter satte FC Sønderborg sig i føring til 1-0 med et skud fra Christian Nielsen.

- Vi havde rigtig god boldomgang. Det var den bedste første halvleg, vi har spillet i år, fortæller FC Sønderborgs træner Kim Poulsen.

Fakta
  • Fodbold, Jyllandsserien, Herrer: FC Sønderborg - Agerbæk SF/Starup IF: 2-1 (1-0)
  • FC Sønderborg målscorere: Christian Nielsen (27'), Emil Skursch (85')
  • Agerbæk SF/Starup IF målscorer: Peter Risager (90')

Hjemmehold i modvind

Hvor første halvleg havde været på FC Sønderborg præmisser, blev anden halvleg mere på Agerbæk SF/Starup IF's. Udeholdets tur til at have vinden i ryggen gav nemlig mulighed for at skyde nogle lange bolde og ligge et større pres.

Det blev dog aldrig helt på Agerbæks præmisser, og halvvejs inde i halvlegen blev det FC Sønderborgs tur til at skyde et skyde et straffespark. Holdet scorede og kom dermed i føring 2-0.

Med den stilling fortsatte det meste af anden halvleg, men inde i overtiden lykkedes det Agerbæk SF/Starup IF at reducere til 2-1.

- Det blev aldrig helt på vores præmisser, men ellers var det faktisk en ret lige kamp. Det var en meget typisk Jyllandsseriekamp, siger Agerbæk SF/Starup IF's træner Mogens Søndergaard Nielsen efter kampen.

Hos FC Sønderborg er de også godt tilfredse med weekendens kamp:

- Det var en super fin start på hjemmebanen. Den indikerer også, hvilken ende af serien vi skal ligge i, siger FC Sønderborgs træner. Sejren betyder nemlig, at holdet nu ligger i toppen af Jyllandsserie-puljen. Derfor bliver næste torsdags kamp mod Fredericia fF også sæsonens første topkamp.

FC Sønderborg sejrer på trods af vind og vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce