Ejendomsmæglere starter uafhængig forretning

Jerik Hougaard og Jytte Aaen starter sammen med Kia Hougaard et nyt familieforetagende med ejendomssalg på det private marked. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Ejendomsmæglere starter uafhængig forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jytte Aaen og hendes to børn, Kia Hougaard og Jerik Hougaard, er gået sammen om at lave en ny forretning på det private boligmarked i Sønderborg. Selvstændighed driver værket ifølge familien.

Sønderborg: Der er travlhed med at nå det sidste op til åbningsdagen. Håndværkere gør det mere end 400 kvadratmeter store lokale i Perlegade 46 klar til onsdag, hvor en ny epoke starter for ejendomsmæglerne Jytte Aaen, Kia Hougaard og Jerik Hougaard.

- Det bliver spændende, og vi ser meget frem til at komme i gang med arbejdet, siger Jerik Hougaard.

Skiltene til facaden er bestilt under det nye navn 1ABolig, og inventaret er ved at være på plads til indretningen.

- Der er stadig en del, der skal nås, men de formelle rammer til bolighandler har vi klar, og de første kunder er kommet, siger Jerik Hougaard.

1ABolig i Sønderborg
Jytte Aaen og børnene Kia Hougaard og Jerik Hougaard har været ejendomsmæglere i mere end ti år i Nybolig Erhverv i Sønderborg. Butikken har de overdraget til René Damkjær og Hans Peter Poulsen.Onsdag 12. september åbner de 1ABolig i Perlegade 46 i Sønderborg, hvor de fokuserer på det private boligmarked i hele kommunen.

Jerik Hougaard har tidligere været butiksleder hos Arctic Import, inden han gik ind i ejendomsmarkedet, mens Jytte Aaen har arbejdet i mere end 40 år som ejendomsmægler.

Lyst til nyt arbejdsliv

For familien er det en ny hverdag, som skal til at begynde. For en måned siden drev de Nybolig Erhverv i Sønderborg, som de solgte til René Damkjær og Hans Peter Poulsen, og i stedet for har de valgt at gå deres egen vej ved at være uafhængige.

- Vi har haft det i overvejelse i ganske kort tid, at vi gerne ville prøve det private boligmarked for os selv uden at være med i en kæde, og pludselig gik det stærkt med at blive etableret som selvstændig, siger Jerik Hougaard.

I mere end et årti har Jytte Aaen, Kia Hougaard og Jerik Hougaard været en del af Nybolig Erhverv, men lysten til at sælge huse for private rykker:

- Det er en drøm at kunne gå selvstændig efter alle de år, og vi får en friere hverdag ved at gøre tingene selv end ved at være med i en større virksomhed, siger Jytte Aaen.

Vil adskille sig

Det bliver et andet slags marked at skulle forholde sig, når familien går fra erhvervsejendomme og over til hussalg for privatpersoner med forretningen 1ABolig:

- Der er nogle andre regler på det private boligmarked, og det bliver formentligt lettere at afslutte en hushandel end at skulle sælge erhvervsbygninger, siger Jerik Hougaard.

De tre ejendomsmæglere mener, at de kender det private marked godt nok til, at de tør at etablere sig blandt konkurrenterne.

- Vi kender folk i Sønderborg og omegnen, så vi forventer at få kunder fra hele kommunen, siger Jytte Aaen og fortsætter:

- Vi er på vej ud af krisen fra 2008/09 på ejendomshandel, og jeg fornemmer, at folk har fået mere lyst til boligkøb i dag end tidligere i kommunen.

De håber at kunne skille sig ud på boligmarkedet ved at indrette ejendommen i Perlegade 46 i samarbejde med andre virksomheder.

- Vi har plads til, at andre kan være en del af lokalet, det kunne være en kaffebar eller andet, som er relateret til ejendomshandel. Så når kunderne kommer ind i butikken, vil de opleve et større liv end ved en almindelig ejendomsmægler, siger Jerik Hougaard.

Så snart forretningen er oppe og køre onsdag, går familien i gang med at planlægge en åbningsreception.

- Vi har ikke sat en dato på endnu, men den kommer snart, siger Jerik Hougaard.

Ejendomsmæglere starter uafhængig forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce