Efter oliebrand: Produktionen ligger stille på Essentia

Det var i den grå bygning, at branden opstod onsdag aften. Foto: Katrine Lund Walsted

Efter oliebrand: Produktionen ligger stille på Essentia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingrediensvirksomheden Essentia kan ikke producere efter branden onsdag aften. Direktør Asger Jacobsen håber, at produktionen kan komme op at køre i begyndelsen af august efter en planlagt sommerlukning.

Gråsten: På fabrikken Essentia i industrikvarteret i Gråsten er man ved at undersøge, hvad der skete onsdag aften, da der udbrød en brand i en pumpe og en rørledning i fyrrummet.

- Heldigvis skete der ingen personskade. Det er det allervigtigste. Vi ved, at branden brød ud i vores fyrrum, og vi er nu ved at klarlægge de nærmere omstændigheder. Branden blev hurtigt opdaget, og alle medarbejdere gjorde det, de skulle til punkt og prikke. Brandvæsnet kom hurtigt, så vi fik minimeret skaderne så meget som muligt. Så efter omstændighederne er skaderne begrænset, siger Asger Jacobsen, der er direktør.

Branden bredte sig fra fyrrummet til et værksted ved siden af samt til kontorer ovenpå.

Syv brandværn blev tilkaldt til fabrikken på Sundsnæs. Foto: Katrine Lund Walsted
Syv brandværn blev tilkaldt til fabrikken på Sundsnæs. Foto: Katrine Lund Walsted

Roser medarbejdere og brandværn

På grund af skaderne ligger produktionen stille på Essentia. På fabrikken bliver der produceret ingredienser til blandt andet fødevarer som kødprodukter, sovse, supper og bouillon.

- Produktionen ligger stille nu, men vi var på vej til en nedlukning de næste to uger. Jeg håber, at fabrikken er klar til at komme op at køre til den planlagte opstart i august, siger Asger Jacobsen.

Branden brød ud klokken 19.47, og ud over Sønderborg Brand & Redning blev Gråsten Frivillige Brandværn, Broager Frivillige Brandværn, Egernsund Frivillige Brandværn, Rinkenæs Frivillige Brandværn og tankbil fra Ullerup Frivillige Brandværn tilkaldt. Desuden var Aabenraa Brandvæsen tilkaldt med deres skæreslukker. Der var på intet tidspunkt risiko for, at branden ville brede sig. I alt var 45 brandmænd på stedet.

- Jeg er meget glad for den meget hurtige og professionelle reaktion fra vores medarbejdere og de lokale brandværn, som helt sikkert har begrænset skaden. Det kunne være gået meget værre, slutter Asger Jacobsen.

De sidste brandbiler forlod fabrikken ved midnatstid, og der har været en brandvagt på stedet hele natten.

Brandmænd og medarbejdere stod onsdag aften og afventede næste skridt, efter branden var blevet slukket. Foto: Katrine Lund Walsted
Brandmænd og medarbejdere stod onsdag aften og afventede næste skridt, efter branden var blevet slukket. Foto: Katrine Lund Walsted

Efter oliebrand: Produktionen ligger stille på Essentia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce