Efter anonymt tip: Graasten Salater får endnu en bøde

Bøden på 20.000 kommer oven i bøden på 80.000, som de fik tidligere på året. Arkivfoto.

Efter anonymt tip: Graasten Salater får endnu en bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødevarestyrelsen reagerede på et anonymt tip, da de besøgte Graasten Salater i juni. Her fandt den, at der ikke var gjort nok for at beskytte fødevarer mod forurening, og det udløser nu en bøde på 20.000. Det er fabrikkens anden bøde i år.

Gråsten: Det har ikke været det bedste år for Graasten Salater, der er ejet af Stryhns, når man ser på Fødevarekontrollens rapporter.

Indtil februar havde virksomheden ellers en elitesmiley, men efter flere besøg og bøder er det ikke længere tilfældet.

Det seneste besøg i juni kom efter, at Fødevarestyrelsen fik et anonymt tip. Besøget afslørede, at fabrikken ikke havde rettet op på alle de ting, den var blevet gjort opmærksomhed på under et tidligere kontrolbesøg i februar.

Graasten Salater får derfor en ny bøde på 20.000 kroner for risiko for forurening af fødevarer. Bøden ærgrer administrerende direktør i Stryhns, Kristian Kornerup:

- For os er fødevaresikkerheden og kvaliteten af vores produkter vigtigst. Derfor er det fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan kun beklage, at der er fundet de forhold under besøget, siger han.

I Fødevarestyrelsens rapport kan man blandt andet finde observationer af dryp fra oven ved mayonnaise, bearnaisesovs og remoulade. Indtørrede rester flere steder over åbne kar og hul i blå plastikhandske, hvilket ved berøring tillod væske i den ene plastikfinger at komme i kontakt med beholdere til fødevarerne.

- Vi har arbejdet længe og intensivt med at forbedre forholdene på fabrikken, men vi har ikke haft tid nok til at komme helt på plads, og det er vi klar over. Fødevarestyrelsen har været bredere ude denne gang, og de har gjort os opmærksomme på forhold, vi ikke var klar over, siger Kristian Kornerup.

Vi har arbejdet længe og intensivt med at forbedre forholdene på fabrikken, men vi har ikke haft tid nok til at komme helt på plads. Vi er klar over, at vi ikke er færdige endnu. Fødevarestyrelsen har været bredere ude denne gang, og de har gjort os opmærksomme på forhold, vi ikke var klar over.
Kristian Kornerup, administrerende direktør i Stryhns.
Besøg af Fødevarestyrelsen i 2018:
Fødevarestyrelsen gav i februar 2018 Stryhns en bøde på 80.000 kroner for ikke at have tilbagetrukket et parti af mayonnaise, der viste tegn på skimmel.Fødevarestyrelsen kom desuden på besøg hos Stryhns i Gråsten i februar 2018, hvor de her tildelte ledelsen to indskærpelser for ikke at have beskyttet fødevarerne tilstrækkeligt mod forurening.

Det uanmeldte besøg i juni 2018 udløste derfor en bøde, da der ikke var blevet rettet op på forholdene påvist under sidste besøg. Bøden er på 20.000 kroner.

Ikke helt i mål

Kristian Kornerup fortæller, at firmaet er gået i gang med at stramme op, blandt andet ved at styrke ledelsen og reducere overarbejdet.

- Vi arbejder også på at sikre adfærden og sikre, at vores procedurer og processer bliver fulgt over det hele. Det kræver træning og udvikling. Vi har også sat vores kvalitetsafdeling til at gennemgå fabrikken og lave en slags egenkontrol, så vi kan se, hvor langt fra målet vi er, siger Kristian Kornerup,

Fødevarestyrelsen har mulighed for at udstede en større bøde eller politianmelde firmaet, hvis der ikke bliver rettet op på tingene til næste besøg.

- Rapporten viser, at virksomheden stadig mangler nogle ting for at komme i mål, og derfor er der vurderet en risiko for fødevarekontaminering. Men vi regner bestemt med, at det bliver ordnet. Virksomheden er meget opsat på det, og vores indtryk er, at de arbejder seriøst på sagerne, siger Bente Holst, der er fødevarechef hos FødevareSydVest.

Efter anonymt tip: Graasten Salater får endnu en bøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce