Dronningen og gravhunden Tilia tog imod på Gråsten Slot

Dronning Margrethe og gravhunden Tilia tog imod på trappen, da Den Kongelige Livgardes Tambourkorps og garderne tog en runde i slotsgården. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)

Dronningen og gravhunden Tilia tog imod på Gråsten Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag var slotsgården fyldt med mennesker, som ville hilse på dronning Margrethe, der for tiden har residens på Gråsten Slot.

Gråsten: Når dronning Margrethe tager residens på Gråsten Slot i løbet af sommeren kan publikum om fredagen opleve vagtskiftet og Den Kongelige Livgardes Tambourkorps. Og den tradition bliver altid fulgt af rigtig mange turister og lokale fra hele Sønderborg-området.

Hver dag marcherer Den Kongelige Livgarde ledsaget af den Kongelige Livgardes Tambourkorps gennem Gråsten til vagtparade på slottet, men det er kun om fredagen, at vagtskiftet afsluttes med en lille koncert i slotsgården. Og det er i den forbindelse, at den kongelige familie kommer ud på trappen, hører musikken og vinker til de mange fremmødte.

Denne fredag var det dronning Margrethe og gravhunden Tilia, der stod på trappen. Kronprinsfamilien tog afsted, da dronningen ankom tirsdag til Gråsten Slot, og heller ikke prinsesse Benedikte var tilstede. Hun var til Stakeholders Meeting i Global Dressage Foundation i Aachen i Tyskland. Det har til formål at samle trænere og ryttere indenfor dressursporten. Her kan de studere teknik og dele viden om træning.

Forfatteren Tom Buk-Swienty var også mødt op til Livgardens vagtskifte på Gråsten Slot fredag. Han er i øjeblikket i gang med et nyt filmprojekt omhandlende Sønderjylland. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Forfatteren Tom Buk-Swienty var også mødt op til Livgardens vagtskifte på Gråsten Slot fredag. Han er i øjeblikket i gang med et nyt filmprojekt omhandlende Sønderjylland. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Messehagel afsløres

Prinsesse Benedikte er tilbage hos dronning Margrethe i weekenden, hvor der er to arrangementer med et par timers mellemrum. Først er der kl. 10.00 festgudstjeneste i Gråsten Slotskirke, hvor dronningens nye messehagel bliver afsløret. To timer senere står dronning Margrethe og prinsesse Benedikte ved porten til Gråsten Slot og modtager Gråsten Ringriderforeningens store ringrideroptog.

Der var en del fotografer og journalister tilstede fra den danske presse. Blandt dem var også den lokale forfatter Tom Buk-Swienty - historiker, journalist og forfatter. Han er blandt kendt for sine to bøger om den dansk-tyske krig i 1864 "Slagterbænk Dybbøl" og "Dommedag Als". Netop disse bøger har inspireret til DR drama-tv-serien "1864" instrueret af Ole Bornedal.

Tom Buk-Swienty var sammen med et kamerahold fra DR, fordi han arbejder med et program "Sønderjysk for begyndere", der vises i forbindelse med festlighederne om 100 året for Genforeningen i 2020. I tirsdags blev der lavet optagelse fra den store herrefrokost i Sønderborg.

- Nu er turen kommet til Gråsten Slot, sagde Tom Buk-Swienty, der ikke ville afsløre, hvad der skulle optages.

- Det er en overraskelse, sagde han.

Der var mødt mange borgere og turister op til Livgardens vagtskifte på Gråsten Slot fredag middag. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Der var mødt mange borgere og turister op til Livgardens vagtskifte på Gråsten Slot fredag middag. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Den Kongelige Livgardes Tambourkorps med marchtrommer og marchfløjter på vej ud af slotsgården. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Den Kongelige Livgardes Tambourkorps med marchtrommer og marchfløjter på vej ud af slotsgården. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Dronningen og gravhunden Tilia tog imod på Gråsten Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce