Danfoss bliver i familien

Jørgen Mads Clausen, arving til Danfoss og formand for Danfoss A/S, fylder søndag den 23. september 70 år. Foto: Timo Battefeld

Danfoss bliver i familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle tanker om en børsnotering er lagt i graven, slår bestyrelsesformand og arving til Danmarks største industrikoncern Jørgen Mads Clausen nu fast. Den næste bestyrelsesformand bliver ikke en fra familien.

På sin rolige facon tager Jørgen Mads Clausen imod i Danfoss hovedkontor på Nordals få dage før, han 23. september fylder 70 år.

- Hvis det ikke havde været for min far, havde det været hvedemarker det hele her, siger Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss A/S og søn af stifteren Mads Clausen.

Danfoss er i dag Danmarks største industrikoncern med over 27.000 ansatte, en omsætning på 43,3 milliarder kroner sidste år og en samlet værdi på 70 milliarder kroner.

- Vi har aldrig været stærkere. Jeg er stolt, når jeg ser Danfoss i dag. De sidste otte år har vi forbedret vores effektivitet 10 procent hvert år. I min tid som koncernchef var jeg glad, hvis det var tre procent. Vi laver 50 procent mere per medarbejder, end vi gjorde dengang. Det betyder virkelig meget. Vi er meget konkurrencedygtige, siger Jørgen Mads Clausen, der var koncernchef fra 1996 til 2008.

Dengang legede Danfoss med tanken om at blive børsnoteret, men det er ikke længere aktuelt, slår Jørgen Mads Clausen fast.

- Vi vil også være familieejet om 30 år. Det er det bedste. Vi ville have været børsnoteret. Dengang troede vi, at vi skulle være det, for at blive nummer et eller to, men nu er vi altså blevet det uden.

Jørgen Mads Clausen
Uddannet akademiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i København i 1972 og fik en MBA fra University of Wisconsin i 1975.

I 1981 blev han forskningschef hos Danfoss, 1990 medlem af direktionen og fra 1991 direktør for mobilhydraulikdivisionen. I 1996 blev han administrerende direktør.

Han har haft tillidsposter i blandt andet Danske Bank og SAS. Været formand for Højteknologifonden, siddet i Globaliseringsrådet og har i Dansk Industris regi forestået opbygningen af iværksætternetværk.

Han er formand for den danske afdeling af organisationen Young Enterprise, der tilskynder unge til at afprøve deres evner som erhvervsdrivende.

Jørgen Mads Clausen er ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og blev i 2010 udnævnt til kammerherre. Han netop udnævnt til kommandør af Dannebrog. Har også fået tildelt det tyske Verdienstkreuz 1. Klasse og Tianjin Haihe Friendship Award 2017.

Med hustruen Annette Nøhr Clausen bor han ud til Flensborg Fjord. De har sønnerne Mads og Marcus.

Hele familien Clausens formue er anslået til samlet 13 milliarder kroner, hvilket gør den til Danmarks sjette-rigeste familie. De fem børn efter grundlæggeren ejer tilsammen lidt under halvdelen af aktierne i Danfoss, mens Bitten & Mads Clausens Fond ejer resten.
I 12 år var Jørgen Mads Clausen administrerende direktør for Danfoss, som faderen Mads Clausen startede i 1933. Foto: Timo Battefeld
I 12 år var Jørgen Mads Clausen administrerende direktør for Danfoss, som faderen Mads Clausen startede i 1933. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Næste formand ikke en Clausen

Jørgen Mads Clausen har foreløbig ingen planer om at stoppe som formand for Danfoss. Udnævnelsen i 2017 af Kim Fausing som ny koncernchef efter Niels B. Christiansen har givet ham ny energi.

- Det har betydet en revitalisering af mig selv. Der er nye boller på suppen. Ham og mig har et fantastisk forhold. Vi snakker næsten dagligt om, hvad vi skal gøre i fremtiden. Så jeg bliver som formand indtil videre.

Jørgen Mads Clausen har dog en klar plan for, hvad der skal ske, når han træder tilbage som formand. Der er styr på, hvem de skal være den nye formand, som han siger, men det bliver ikke en fra familien i denne omgang.

- Vi vil selvfølgelig gerne se det videreført, men det kan ikke blive videreført på samme måde som 2. generation. I dag har vi medlemmer af 3. generation, som sidder i bestyrelserne, hvor de bidrager rigtigt positivt til arbejdet og på den måde uddanner sig til fremtiden. Om nogle af dem en dag får tilstrækkelige kompetencer til at blive formænd, må fremtiden vise.

Der er ni personer i 3. generation. Jørgen Mads Clausens ældste søn sidder i Bitten & Mads Clausens Fond, der ejer halvdelen af Danfoss, mens lillebror Peter Mads Clausens søn sidder i bestyrelsen for Danfoss A/S.

Så man kommer heller ikke til at se en Clausen som koncernchef om 5,10 eller 15 år?

- Jeg ved det ikke. I familien lægger vi vægt på, at familiemedlemmer som ønsker direkte engagement i Danfoss A/S meget gerne skal have international forretningserfaring og kunne fremvise gode resultater. Det er nødvendigt for at kunne indtage en central post i en global virksomhed med flere end 27.000 ansatte.

Jørgen Mads Clausen har ingen planer om at geare ned og fortsætter som bestyrelsesformand for Danfoss. Foto: Timo Battefeld
Jørgen Mads Clausen har ingen planer om at geare ned og fortsætter som bestyrelsesformand for Danfoss. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

God ballast hjemmefra

Jørgen Mads Clausen er den ene af en søskendeflok på fem. Opdraget af moderen Bitten Clausen til at opføre sig som alle andre og ikke tro, de var noget særligt.

- Vi skulle være dygtige i skolen, men der var mange i min klasse, som var dygtigere end mig. Det var et pres hjemmefra, at jeg skulle præstere. Det var ikke godt, hvis jeg dumpede, husker Jørgen Mads Clausen, der har to ældre søstre og to yngre brødre.

Fra 1950'erne udviklede Danfoss sig til Europas største fabrik for køle- og varmeanlæg. I 1966 døde den kun 61-årige Mads Clausen.

- Det var selvfølgelig en forfærdelig oplevelse. Vi kunne godt se signalerne noget tid før, men der blev aldrig snakket om det. Bagefter har vi fundet ud af, at han var nervøs for at dø, fortæller Jørgen Mads Clausen, som er uddannet til ingeniør på DTU og har taget en MBA i USA.

Efter to år hos Grundfos i Tyskland arbejdede han i tre år på at opbygge eget computerfirma i København. Imidlertid valgte Jørgen Mads Clausen at lukke firmaet, da han i 1981 fik muligheden for at vende tilbage til Danfoss som forskningschef.

Moren var bekymret

En udtalelse fra Jørgen Mads Clausens mor, Bitten Clausen, forfulgte ham i nogle år. Med moderlig omsorg havde hun fortalt sin bekymring om, hvorvidt han mon kunne klare stillingen som direktør for Danfoss.

Ifølge Clausen selv havde han heller ikke ambitionen, indtil Børsen misforstod ham i et interview og skrev, at han var klar til at tage over, når den daværende topchef gik af.

- Det gav et ramaskrig. Det var det værste, der nogensinde er sket mig. Men så vendte hele situationen. Lige pludselig var jeg kandidat til noget, jeg ikke havde kandideret til.

To år senere i 1996 blev Jørgen Mads Clausen koncernchef.

- Da det først skete, var det som hånd i handske. Som om det var skabt til mig. Det føltes så naturligt, og jeg behøvede ikke bekymre mig om, hvad folk tænkte.

I 2008 overlod han styringen til Niels Bjørn Christiansen, der fik koncernen styrket ud af finanskrisen. Siden har Jørgen Mads Clausen været bestyrelsesformand for Danfoss.

- Jeg plejer at sige, at man ikke skal spilde en krise, men bruge den til noget fornuftigt, og det gjorde vi. Vi kommer mere og mere foran konkurrenterne takket være alle de her produktivitetsstigninger.

Ikke bange for kritik

Jørgen Mads Clausen har gennem flere årtier sat sit tydelige præg gennem diverse poster i råd, fonde og bestyrelser. År tilbage blev han i bogen "Magteliten" udpeget til Danmarks femtemest magtfulde person.

Han er kendt for at blande sig i den offentlige debat, hvor han især kæmper for iværksætteri og innovation. Også selv om det kan give nogle skrammer. Som da han under kommunalvalget gik ud og støttede Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti som borgmesterkandidat i Sønderborg.

Vil du gøre det igen?

Det ved jeg ikke. Det er meget personafhængigt. Og du kommer ikke til at se mig støtte nogen i landspolitik. Jeg er fuldstændig apolitisk. Jeg kan med både højre og venstre side.

Jørgen Mads Clausen kan til nød leve med grænsekontrollen, og han synes, at uddannelsespolitikken skal prioriteres meget højere.

- De tænker for kortsigtet. Vi skal bruge mange flere penge på universiteterne og forskning. Forskning på universiteterne og erhvervslivet går hånd i hånd. Hvis du skærer ned det ene sted, kommer der heller ikke noget det andet sted.

Tager gerne chancer

Bitten & Mads Clausens Fond og Clausen-familien har alene siden år 2000 doneret mere end 1,6 milliarder kroner til forskellige formål i det sønderjyske, fx Alsion med universitet, koncertsal og forskerpark samt Sønderborgs nye store hotel, Alsik, der åbner til foråret.

Jørgen Mads Clausen har igennem årene også investeret en del af sine penge i udvikling af lægemidler, bølgeenergi, solenergi og senest varmt saltvand, der laves om til energi.

- Jeg kan simpelthen ikke lade være, hvis jeg ser en super idé. Jeg har altid haft interesse for entrepreneurship og iværksætteri.

Indtil videre har det dog knebet med resultaterne for superiværksætteren, som fortsat venter på at se, om investeringerne i de forskellige selskaber betaler sig tilbage.

- Når man som jeg brænder for innovation, ved man også, at det langtfra er alle projekter, der lykkes. Ligesom det også for det meste tager mange år, før "startup"-projekter giver afkast. Det er et vilkår. Men når det er sagt, er det også helt nødvendigt, at nogle tror på mulighederne og tager chancen. Jeg er i en situation, hvor jeg har muligheden for at involvere mig i projekter, jeg synes om og tror på, og det kommer jeg nok til at blive ved med.

Senest er det også idéen om en bro mellem Fyn og Sønderjylland, som fylder.

- Det er ikke et trafikprojekt. Det handler ikke om at komme hurtigt fra København til Hamburg, men om at få Sønderjylland og Fyn bedre smeltet sammen, siger Jørgen Mads Clausen, der er formand for styregruppen, som kæmper for AlsFynBroen. Han understreger, at hverken han eller Danfoss vil finansiere broen.

Hovedsæde mister betydning

Broen skal skabe vækst på Nordals, hvor Danfoss' hovedkontor ligger og omkring 4000 mennesker arbejder.

- Mange af vores store kunder har også noget, der ligner Elsmark. Vi ligger i grunden fint. Man ville heller aldrig lægge en hydraulikfabrik på Rådhuspladsen i København. Ulempen er, at hvis du skal tiltrække talent, kan det være svært på landet. Det var nemmere, hvis vi lå i eller lige uden for Hamburg. Der vil mange internationale chefer gerne flytte hen, siger Jørgen Mads Clausen.

Kan I så ikke lige så godt flytte hovedsædet til Hamborg?

- Allerede i dag har vi fire steder i verden, hvor Danfoss har lokale hovedsæder. Kina, Nordamerika, Indien samt Europa, hvor det er lidt mere fragmenteret. Vi laver flere og flere kompetencecentre rundt om i verden, så det der med hovedkvarter, det taber lidt sin betydning.

- Men hovedkontoret bliver ved at ligge her, fordi vi er registreret her. Men når vi ser ind i hovedkvarteret, vil det over tid blive udhulet, fordi noget af det bliver flyttet andre steder hen i verden.

Danfoss bliver i familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce