Danfoss bag grøn storby i Kina

Quancheng Square er et centralt stort torv i millionbyen Jinan i Kina, som Danfoss nu skal hjælpe til en grøn omstilling. Foto: Colourbox

Danfoss bag grøn storby i Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kinesisk by med et indbyggertal på otte millioner har lavet en aftale med Danfoss om hjælp til en grøn omstilling. Samtidig er Sønderborg koblet på som venskabsby i relation til Project Zero.

Sønderborg/Kina: Kina befinder sig i en rivende industriel udvikling med voksværk i byerne. Så meget at det giver miljømæssige kvaler, hvis der ikke tænkes i grønne baner.

Det gør man imidlertid i storbyen Jinan i det nordlige Kina, som netop har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Danfoss om en grøn omstilling af byens varmeforsyning, forbedring af luftkvaliteten og udvikling af energisystemer. Det skal på den lange bane gøre byen til et nationalt forbillede for effektiv energiudnyttelse, skriver Danfoss om aftalen.

- Vi tager det som et stort privilegium at kunne hjælpe Jinan med denne proces ved at bruge vores energi- og miljøerfaringer fra Danmark, siger den øverste chef for Danfoss Kina, Kjeld Stark.

Danfoss har udnyttet sin store viden og teknologi i den grønne omstilling, som i forvejen er blevet en succes i den sammenlignelige by Benxi. Her har en omlægning af varmeleverancen betydet, at brugen af næsten 200.000 ton kul og udledningen af 520.000 ton CO2 årligt forsvinder frem mod 2020. Og det samtidig med at varmeselskabet tjener penge på det.

Formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Aase Nyegaard, har som tidligere borgmester i Sønderborg og nuværende næstformand i bestyrelsen for Project Zero været i Kina flere gange. Her står hun i forbindelse med underskrivelsen af aftalen mellem Danfoss og byen Jinan. Pressefoto
Formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Aase Nyegaard, har som tidligere borgmester i Sønderborg og nuværende næstformand i bestyrelsen for Project Zero været i Kina flere gange. Her står hun i forbindelse med underskrivelsen af aftalen mellem Danfoss og byen Jinan. Pressefoto

Forlæng lige rejsen

Formanden for Sønderborgs Teknik- og Miljøudvalg, Aase Nyegaard (Fælleslisten), var i sidste uge i Kina for at modtage en pris i kategorien "Excellence Award and Pioneer Award" ved Euro-China Green and Smart City Awards 2018.

- I den forbindelse fik jeg en besked, om jeg kunne forlænge min rejse i relation til Jinan-aftalen med Danfoss, fortæller Aase Nyegaard, der tog i mod opfordringen. Hun er også næstformand i bestyrelsen i Project Zero og har i den sammenhæng besøgt Kina ad flere omgang, lige som delegationer fra landet har været i Sønderborg.

- De er meget imponerede over, hvad en lille del af Danmark med bare 75.000 indbyggere kan lære dem om miljø og energi. På den måde er Project Zero en stor salgsvare og døråbner for os, siger Nyegaard.

Efter rundtur i området sluttede besøget med en underskrivelse af en partner- og venskabsaftale mellem Jinan og Sønderborg.

Danfoss bag grøn storby i Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce