Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Busfulde af ingeniørstuderende på vej til Sønderborg


Busfulde af ingeniørstuderende på vej til Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg: Ingeniører fra Sønderborg, Aalborg og Odense - og lokale produktionsteknologer og datamatikere fra EASV Sønderborg er fredag 27. oktober inviteret på en gratis bustur, hvor de kan besøge og netværke med lokale virksomheder i Sønderborg Kommune.   Det er Sønderborg Kommunes Erhvervsservice, der sender busser til de tre byer og med en række stoppesteder i byer undervejs henter interesserede ingeniørstuderende til byen.

På Tour de Companies kan deltagerne danne sig et personligt indtryk af områdets lokale erhvervsliv, netværke; ja, måske endda sikre sig drømmejobbet. Samtidig kan virksomhederne tilegne sig højtuddannet arbejdskraft, få input fra de studerende og øge kendskabet til dem selv.

- Med en målrettet bustur fra Aalborg til Sønderborg sikrer vi os seriøse og ambitiøse unge, som har en reel interesse i at møde vores engagerede virksomheder, siger formanden for erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj (K), i en pressemeddelelse. /exp