Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Borgmesteren sender DF en kold skulder før valget

Erik Lauritzen (S) går ikke ind i borgmesterkontoret her igen efter kommunalvalget, hvis Dansk Folkeparti skal levere de afgørende mandater. Det slår han helt fast. Arkivfoto: Claus Thorsted

Borgmesteren sender DF en kold skulder før valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Lauritzen (S) slog på et vælgermøde mandag aften fast, at han ikke vil være borgmester, hvis Dansk Folkeparti skal levere de afgørende mandater. Så nu er der to, der ikke vil regere på DF-mandater.

Sønderborg: Dansk Folkepartis muligheder for at søge indflydelse og pege på Sønderborgs næste borgmester er blevet meget mindre. For mandag aften hældte borgmester Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet Dansk Folkepartis mandater af brættet.

Det har Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti i forvejen gjort. Så nu har DF reelt kun den borgerlige side at støtte - med Venstres Peter Hansen - som den mest oplagte. Men intet tyder på, at de blå partier kan danne en lokal regering. Det blå valgforbund råder nu over 12 mandater, og i en meningsmåling i JydskeVestkysten står de til 13. Der skal 16 mandater til et flertal i Sønderborg Byråd.

- Jeg tror, jeg vil bruge Stephan Kleinschmidts formulering fra for et par uger siden. Jeg håber, at jeg bliver borgmester og kan samle er flertal uden at skulle inddrage Dansk Folkepartis i det. Jeg vil stramme den og sige, at jeg bliver ikke borgmester, hvis Dansk Folkepartis mandater bliver de afgørende. Det var det samme, Stephan også sagde for et par uger siden. Og det kan I regne med, sagde Erik Lauritzen i Socialdemokraternes valgcafé, hvor han mødte netop Stephan Kleinschmidt i en politisk duel. 

- Det synes jeg er interessant, for det er nyt. Det er ikke, hvad du sagde i et interview i sommer. Dengang gled du af på spørgsmålet. Du svarede ikke, at du ikke ville være borgmester, hvis Dansk Folkeparti har de afgørende mandater. Det synes jeg er interessant. Jeg vil gerne sige, at der er intet nyt under solen her, for det gælder også stadig for Slesvigsk Parti. Det vil sige, at det er stadigvæk sådan, at Slesvigsk Parti og jeg ikke vil være borgmester, når Dansk Folkeparti har de afgørende mandater, sagde Stephan Kleinschmidt, der flere gange i JydskeVestkysten har slået fast, at han gerne samarbejder med Dansk Folkeparti, men at han ikke vil være borgmester, hvis DF leverer de afgørende mandater. Så både Erik Lauritzen og Stephan Kleinschmidt skal altså nu kunne tælle til 16 uden DF's mandater.

Lauritzen: Integration skiller os og DF
Jeg vil stramme den og sige, at jeg bliver ikke borgmester, hvis Dansk Folkepartis mandater bliver de afgørende. Det var det samme, Stephan også sagde for et par uger siden. Og det kan I regne med.
Erik Lauritzen (S), borgmester og spidskandidat

DF: Det undrer mig

Dansk Folkepartis spids- og borgmesterkandidat, Stefan Lydal, har tidligere til JydskeVestkysten sagt, at hvis han ikke kan se et blåt flertal på valgaftenen, vil DF søge indflydelse. Her har han sagt, at han godt kunne pege på Erik Lauritzen. Men Lydal får altså ikke lov til at have de afgørende mandater.

- Det var uventet melding fra Erik. Det er overraskende for mig, og jeg forstår ikke, hvorfor han melder det ud nu. Det kommer meget bag på mig, siger Stefan Lydal.

- Vi har været gode nok til at lave tre af fire budgetforlig sammen med. Men nu er vores mandater ikke ligeså gode som andres. Jeg forstår det heller ikke, for vi er jo på mange måder meget enig med Socialdemokratiets politik i Sønderborg Kommune - og selv på landsplan nærmer Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sig jo også hinanden. Jeg undrer mig virkelig meget, men vi vil naturligvis stadig søge den indflydelse, vi kan få, siger Stefan Lydal.