Bøde og sur smiley: Restaurant bliver straffet for varm fisk

Ejer Carsten Koch er frygtelig ked af situationen og meddeler, at fejlen er rettet. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Bøde og sur smiley: Restaurant bliver straffet for varm fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mommark Marina har fået bøde og en sur smiley, fordi den opbevarede ferske laksesider og rødspætter i kølerum med for høj temperatur.

Sydals: Mommark Marina har fået en bøde på 10.000 kroner samt en sur smiley.

- Fødevarestyrelsens hammer har ramt Mommark Marina hårdt ved seneste kontrolbesøg den 5. juli, hvor vi desværre mistede vores elite-smiley, som vi har haft igennem de seneste tre år, skriver ejer Carsten Koch på restaurantens facebook-side.

Marinaen bliver straffet for dårlig håndtering af fødevarer. Konkret blev der i et kølerum opbevaret otte rødspætter og 12 ferske laksesider af halvandet kilo ved en for høj temperatur. Med luftføler blev der målt en temperatur på 5,9 grader i rummet samt i fiskene.

- Desværre må vi konstatere, at vi ved en fejl har placeret en mindre del af vores fisk i et kølerum ved 3,9 grader højere end tilladt. Ifølge anvisningen på emballagen fra leverandøren kun 1,9 grad for højt, skiver Carsten Koch.

Produkterne er kasseret, ligesom restauranten har skiftet procedure og har fremskaffet et køleskab kun til fisk.

- Vi er frygtelig kede af situationen, men vi må bøje os og erkende, at vi har begået en rigtig dum fejl. Fejlen er rettet, procedure er ændret, og vi må se fremad.

Vi er frygtelig kede af situationen, men vi må bøje os og erkende, at vi har begået en rigtig dum fejl.
Carsten Koch, ejer af Mommark Marina

Melding til kunder

Usædvanligt valgte Mommark Marina få dage efter den dårlig kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, at skrive om det på sin facebook-side. Det fik næsten 100 mennesker til tasterne med kommentarer - udelukkende positive.

Caja Todsen: Dejligt I er så åben om det. I mister ikke mig som kunde, der er altid rent og maden smager fantastisk. Alle kan begå en fejl. Vi kommer snart igen.

Lars Mailand: Det er en mindre detalje, og ikke nok til afskrække os. Vi vil fortsat glæde os til at komme til Mommark, og vi kommer.

Karina Lorentzen Hvor er i modige og mere end super gode, at skrive åbent og ærligt omkring situationen. Bund ærgerligt men godt at fejlen blev fundet inden der skete noget alvorligt med kunderne.

Lis Wrang Slot: Det, at erkende sin fejl, er 1000 gange mere værd (og giver tillid) end at benægte den og give alle andre skylden. Ros og respekt for jer.

Både rengøring og vedligeholdelse var, som det skulle være under besøget den 5. juli.

Derimod fik marinaen en indskærpelse - en slags løftet pegefinger i forhold til egenkontrollen, fordi røgning og brug af sous vide ikke var omfattet.

Bøde og sur smiley: Restaurant bliver straffet for varm fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce