Biogasanlæg på jagt efter biomasse i store mængder

Ole Hvelplund under første spadestik til biogasanlægget i Glansager i februar, og han regner med i løbet af den kommende tid også at sætte spaden i jorden i Kværs. Arkivfoto: Kim Holm

Biogasanlæg på jagt efter biomasse i store mængder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biogasanlæg i Kværs og Glansager får en kapacitet på 600.000 og 400.000 ton biomasse om året, og det er et par hundrede tusinde ton mindre end først planlagt, men der kan blive tale om udvidelser med tiden.

SØNDERBORG: 60 gylle- og biomasseleverandører er gode for 500.000 ton husdyrgødning om året til de to biogasanlæg i Kværs og Glansager. De forventes at blive fordelt nogenlunde ligeligt på de to anlæg, der dermed får en noget mindre kapacitet end de 800.000 og 600.000 ton biomasse, der som udgangspunkt var lagt op til. De kan blive udvidet, efterhånden som flere leverandører måske får lyst til at afhænde deres biomasse.

- Glansager bliver på 400.000 ton årlig biomasse og Kværs på 600.000 ton biomasse om året. Det er et normalt niveau for et nyt biogasanlæg. Vi er sikret biomasse nok til, at begge anlæg bliver bygget. Det er ikke usædvanligt, der kommer større mængder til, når anlægget står. Så kan de blive udvidet senere. Det er sjældent, vi bygger helt ud til tilladelsen i første omgang, men vi regner med, der kommer mere husdyrgødning til, siger direktør i Nature Energy Ole Hvelplund.

- Vi ønsker så stor en mængde biomasse som muligt at starte på. Vi har dannet et Amba af leverandører. Vi har holdt møde med landmænd i Løgumkloster for at gøre opmærksom på muligheden for at komme med som leverandør. De har mulighed for at melde sig, indtil spaden stikkes i jorden, siger formand for leverandørerne i Bioenergi Syd, Martin Lambert Pedersen.

Biogasanlæggene
I august 2017 bekendtgjorde Sønderborg kommune, der skal være to biogasanlæg inden for kommunegrænsen og ikke kun ét i Glansager i bestræbelserne på at nå Project Zero målet om CO2 neutralitet i 2029. Det andet anlæg blev senere placeret på en mark i Snurom ved Kværs. Kapaciteten var i første omgang 600.000 og 800.000 ton biomasse om året i henholdsvis Glansager og Kværs. Den mængde er reduceret i ansøgningen til de anlæg, der bliver bygget på 400.000 ton biomasse i Glansager og 600.000 ton i Kværs. Der blev taget første spadestik i Glansager i februar. Anlægget ventes at blive taget i brug i 2020, mens Kværs ventet tilkoblet gasnettet i 2021. Her er der massiv lokal modstand mod biogasanlægget. Lokalplanen er netop blevet indklaget for planklagenævnet. Kritikerne anfører, de forventede mængder biomasse ikke er garanteret, og så frygter de for lugt og transporter, som der indtil videre bliver færre af end ventet. Klagerne mener, sagen bør have opsættende virkning på byggeriet. De to anlæg er budgetteret til samlet 500 millioner kroner. Projektansvarlig er Nature Energy, der driver ti biogasanlæg i Danmark.
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen med formanden for Bioenergi Syd Martin Lambert Pedersen og tidligere formand Andreas Bonde i Glansager i februar. Arkivfoto: Kim Holm
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen med formanden for Bioenergi Syd Martin Lambert Pedersen og tidligere formand Andreas Bonde i Glansager i februar. Arkivfoto: Kim Holm
Foto: Arne

Mad- og slagteriaffald

Da husdyrbrugene ikke leverer den samlede mængde biomasse til anlæggene, vil der blive tilkøbt yderligere mængder i form af mad- og slagteriaffald. Det kan være fra slagteriet i Blans.

- Der bliver udsorteret mere organisk affald fra private husholdninger, og vi er faste bydere på industriaffald i udbud som slagteriaffald og andre produkter. I de tilfælde går vi længere væk end den omkreds af 25-30 kilometer fra anlægget, vi normalt siger, husdyrgødningen skal komme fra. Vi bestræber os på at holde transportafstandene så korte som muligt, siger Ole Hvelplund, der regner med, begge anlæg kommer til at modtage biomasse fra flere kilder.

- Vi er glade for at blive del af en bæredygtig løsning til gavn for alle parter. Gødningsproduktet fra den afgassede biomasse bliver blandet sammen og kørt tilbage til brug i marken. Der bliver ikke bragt noget ud, som ikke kan bruges som gødning. Det er ærgerligt, der er så stor en mængde biomasse, vi ikke når i mål med. Nature Energy har erfaring fra sine ti anlæg i Danmark, så når de siger, mængderne kommer til efterhånden, så passer det nok, siger Martin Lambert Petersen.

- Vi kan sagtens få de mængder ind, der er behov for. Det er vores erfaring fra andre anlæg. Det er jeg slet ikke nervøs for. Vi har allerede biomasse nok til at fylde i de to anlæg og sikre deres eksistens, siger Ole Hvelplund, der ikke vil trøste modstanderne i Kværs med, der bliver færre gylle- og biomassetransporter end først planlagt.

- Vi vil ikke sige, der bliver færre transporter end frygtet, for vort mål er på sigt at udvide anlæggene og fylde kapaciteten ud, siger han.

På denne mark i Snurom ved Kværs er det planen at bygge et biogasanlæg, selv om borgere har indklaget projektet for planklagenævnet. Arkivfoto: Lise Kristensen
På denne mark i Snurom ved Kværs er det planen at bygge et biogasanlæg, selv om borgere har indklaget projektet for planklagenævnet. Arkivfoto: Lise Kristensen
Direktør i Nature Energy og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen er enige om de bæredygtige elementer i biogas, selv om statstilskuddene i fremtiden bliver sat ned med den begrundelse, at biogasanlæg ikke leverer den mængde bæredygtig energi, der svarer til det, de koster. Arkivfoto: Kim Holm
Direktør i Nature Energy og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen er enige om de bæredygtige elementer i biogas, selv om statstilskuddene i fremtiden bliver sat ned med den begrundelse, at biogasanlæg ikke leverer den mængde bæredygtig energi, der svarer til det, de koster. Arkivfoto: Kim Holm
Foto: Arne

Biogasanlæg på jagt efter biomasse i store mængder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce