Bilsælger arrangerer koncert med lokale kunstnere i Alsion

Ronald Mossom, til venstre, og Michael Korup, til højre, optræder sammen i Alsion. Det er Robert Sørensen, i midten, der arrangerer koncerten. Foto: Timo Battefeld

Bilsælger arrangerer koncert med lokale kunstnere i Alsion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Robert Sørensen har som privatperson lejet koncertsalen i Alsion, hvor de sønderjyske musikere Michael Korup og Ronald Mossom giver dobbeltkoncert fredag den 18. oktober.

Sønderborg: Koncertsalen i Alsion bliver i løbet af efteråret fyldt med musik fra blandt andre Sønderjyllands Symfoniorkester, Paul Potts og Bruce Guthro. Men fredag den 18. oktober er det to erfarne sønderjyske musikere, der træder ind på scenen med deres egen musik. Det er Michael Korup fra Hjordkær, der optræder med dansk pop, og Ronald Mossom fra Padborg, der optræder med musik inspireret af blandt andet The Eagles.

Det er Robert Sørensen fra Stubbæk, som til daglig er bilsælger hos Als Motor i Rødekro og Sønderborg, der har taget initiativ til koncerten og betaler for leje af Alsion samt honorar til kunstnerne.

- Vi har så mange store arrangementer i Sønderborg, så jeg vil prøve at gøre noget andet. Jeg sætter mine egne penge på højkant og tager to indfødte fra Sønderborg ind på scenen med de talenter og evner, de har. Det er lidt af et stats, men kommer der 300, så løber det rundt, siger Robert Sørensen.

Både Michael Korup og Ronald Mossom er vokset op i Sønderborg, og Robert Sørensen har valgt spillestedet Alsion.

- Jeg kunne også have valgt et forsamlingshus eller en skole, men Alsion er det sted med den bedste lydgengivelse. Det er en af Europas bedste koncertsale, siger Robert Sørensen.

Koncert i Alsion
Koncerten Boys Are Back In Town foregår fredag den 18. oktober klokken 20.00 i koncertsalen Alsion. Billetter sælges på www.billetten.dk
Michael Korup og Ronald Mossom vil optræde med deres eget musik på scenen i Alsion. Foto: Timo Battefeld
Michael Korup og Ronald Mossom vil optræde med deres eget musik på scenen i Alsion. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Dansk pop

Der er plads til 700 i koncertsalen denne aften, hvor Robert Sørensens søn, Michael Korup skal optræde. Han er en del af bandet Top Seven, som ofte optræder mindst seks timer i træk og arrangerer populære bierfester. Michael Korup har de senere år også arbejdet med sit eget musik, og i 2017 vandt han prisen Mig og Min Mentor under Dansktop Prisen sammen med Johnny Hansen fra Kandis.

- Min musik er ikke decideret dansktop, det er mere dansk pop. Jeg kan godt lide at skrive mit eget musik og optræde med det, fortæller Michael Korup, der også arbejder sammen med Kandis, hvor han synger kor.

I 2018 udgav Michael Korup albummet 'I morgen kan det være for sent'. Til november udgiver han endnu et album.

- Siden 2017 har jeg bevæget mig ind i den danske popbranche. Jeg vil gerne lidt væk fra det andet, så jeg på længere sigt har noget andet at fortsætte med, siger Michael Korup.

Amerikansk sang

Ronald Mossom har optrådt med mange bands gennem årene. Det mest kendte er Def Cisum.

- Til dobbeltkoncerten optræder jeg med mit eget band og kompositioner. Det er amerikansk musik med dansk islæt. Det er en bred vifte af musik, som er inspireret af bands som The Eagles, siger Ronald Mossom.

Begge musikere har deres eget band med på scenen.

- Det bliver en aften med en god blanding af engelsk og dansk musik med toppen af poppen fra det her område, siger de to musikere.

Bilsælger arrangerer koncert med lokale kunstnere i Alsion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce